Der sidder mennesker i danske afkroge og venter på, at livet skal tage sin begyndelse og mennesker, der er gået ned med stress af alt for meget arbejdsliv. Der er ledere, der er bange for sine medarbejdere og for at stille sig op uden power points. De træner triatlon i håb om at blive robuste. Der er børn, der både er forladte, alkoholikere og bandemedlemmer, inden de er 12 og der er børn, der køres i klapvogn indtil de er 7, der ikke har lært at tage konflikter og hvis eneste ven er deres iPad. Det moderne samfund er komplekst, mangesidet og blevet specialiseret. Den ene ende ved ikke, hvad den anden ende gør og medicinen er ”Du skal bare ringe, hvis der er noget”, 7 goder vaner, Enneagrammet og ”Ansvaret for egen læring”. Det fyger omkring med buzz words, det ene bedre end det andet — samskabelse, mentalisering, anerkendelse og ”den gode relation”. Men er vi inde ved kernen om menneskelivet? Hvornår det trives eller forgår — i armod af mobiltelefoner. ”Ring, hvis der er noget!”
