Bøger
Marianne Estelle Nysom Egebrønd

Negativ social arv

Hvad er daginstitutionernes rolle i arbejdet med at bryde den negative sociale arv? Kan børn med dårlige opvækstvilkår i hjemmet profitere af at komme i dag­institution? Eller er det modsat sådan, at den pæda­gogis­ke praksis i institutionerne i værste fald kan bidrage til at fastholde socialt truede børn i deres negative sociale arv. 'Negativ social arv' forsøger at vise, hvad der i den pædagogiske praksis kan gøre forskellen. Der tages udgangspunkt i to forskellige måder at rumme børne­ne på i institutionerne: Assimilations­perspektivet, der groft sagt siger, at barnet skal tilpasse sig — og når der opstår problemer, fokuseres der på det enkelte barns evne til at tilpasse sig, eller inklusions­perspektivet, der indebærer, at institutionen skal tilpasse sig barnet, og når der opstår problemer, fokuseres der på det pædagogiske miljøs evne til at rumme forskellighed. Med udgangspunkt i en række pædagogiske teore­tikeres synspunkter, i en model, der skitserer tre steder at møde børnene; ude på hjørnet, nede langs linjen og inde i cirklen, samt den såkaldte stjerne­model, diskuteres institutionernes muligheder for at praktisere inklusionsperspektivet. Marianna Estelle Nysom Egebrønd er uddannet pædagog og daginstitutionsleder siden 1985.
95 trykte sider
Copyrightindehaver
Bogforlaget Frydenlund
Oprindeligt udgivet
2007
Udgivelsesår
2007
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • Brianhar citeretfor 3 år siden
    Hvad er negativ social arv?

    Jeg vil i det følgende bruge begreber som ‘negativ social arv’, ‘socialt udsatte børn’, ‘socialt truede børn’ og ‘børn med særlige behov’. Alle disse begreber skal bl.a. forstås på baggrund af dette kapitels vidensformidling og synspunkter.
    I forbindelse med negativ social arv taler Per Schultz Jørgensens om risikobørn8 – det vil sige børn, der lever med belastende opvækstvilkår og dermed en forhøjet risiko for fejludvikling. Jo flere belastninger desto større risiko for dårlig udvikling, men der er ingen automatik heri. Nogle børn udviser større sårbarhed end andre, ligesom nogle børn er i besiddelse af beskyttende egenskaber såsom mestring og modstandskraft. Belastende opvækstvilkår kan bevirke en risiko for at miste tilknytning, for udstødelse, marginalisering og dermed svækket social integration.

    Per s. Jørgensen

  • Brianhar citeretfor 3 år siden
    Marie-Louise Folkman skriver i sin bog Udagerende og indadvendte børn:2 “Børnehaven bliver ofte et fristed for børn, som lever i socialt udsatte familier”, hvilket kan tolkes som et udtryk for, at børn fra socialt udsatte familier kan have gavn af at komme i børnehave. Det er således et dilemma, at der på den ene side er en bekymring for, om den pædagogiske praksis i børnehaverne i værste fald kan bidrage til negativ social arv og på den anden side, at børnehaverne er et godt sted at være for børn, der er bærer af den.
    Det kan derfor forholde sig sådan, at de institutioner, der er i stand til at bidrage med en pædagogisk praksis, der styrker socialt udsatte børn, også kan bidrage til at bryde den negative sociale arv, hvorimod andre institutioner kan have en pædagogisk praksis, der fastholder de socialt truede børn i deres sociale arv. Men hvad er det, der i den pædagogiske praksis kan gøre forskellen? Hvad skal den pædagogiske praksis indeholde for at bidrage til at bryde denne arv, og hvorfor er der institutioner, der har en pædagogisk praksis, der i værste fald producerer negativ social arv? For at belyse dette, vil jeg tage udgangspunkt i to forskellige måder at rumme børnene på i institutionerne:

    Gavn af at komme i børnehave

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)