Bøger
Hans-Jørgen Schanz

Menneskerettigheder

«At alle mennesker er skabt lige er ikke selvindlysende, og det kan heller ikke bevises… Det er et spørgsmål om holdning, ikke sandhed.» — Hannah Arendt
Ud fra et idehistorisk perspektiv diskuterer Hans-Jørgen Schanz ikke blot, hvad menneskerettigheder er, men også hvad den generelle opfattelse er af det, de fleste — i hvert fald i den vestlige verden — mener, bør være grundstenen i ethvert civiliseret samfund. Men der er intet enkelt ved spørgsmålet om menneskerettigheder. De skal diskuteres, fortolkes, respekteres og aldrig nogensinde tages for givet.

Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.
54 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019

Vurderinger

    👍
    👎
    💧
    🐼
    💤
    💩
    💀
    🙈
    🔮
    💡
    🎯
    💞
    🌴
    🚀
    😄

    Hvad synes du om bogen?

    Log ind eller tilmeld dig

Citater

    privatehjorthhar citeretfor 5 måneder siden
    Nationalisterne havde problemer med, at rettighederne var almene, abstrakte og uden rødder i nationale traditioner samt med, at de overskred nationens rum i gyldighed. Forbehold, som allerede den konservative Burke havde fremført umiddelbart efter 1789.
    For arbejderbevægelserne var det anderledes, skønt konsekvensen gik i samme retning. Det er f.eks. betegnende, at social–revolutionære bevægelser (kommunister, socialister, anarkister osv.) ikke påberåbte sig menneskerettighederne. De blev selvfølgelig ikke negeret, men der var flere grunde til, at de – således som de var formuleret af amerikanerne og franskmændene – dårligt kunne bruges som henvisningsinstans for de ideer, der cirkulerede bland kommunister etc. Et af de afgørende punkter var her menneskerettighedernes begreb om ejendom. De social–revolutionære hævdede, at dette begreb var et rent borgerligt begreb, en ren fordom. I den franske Declaration hedder det i sidste artikel: “Da ejendommen er ukrænkelig og hellig, må ingen berøves den, medmindre en lovlig fastslået offentlig nødvendighed indlysende kræver det og under betingelse af en retfærdig og forudgående skadeserstatning”. Den franske anarkist Proudhon (1809–1865) havde denne salut til ejendommen: “Ejendom er tyveri”.

    indhold af mrd

    privatehjorthhar citeretfor 5 måneder siden
    ”Den demokratiske styreform bringer ideen om politiske rettigheder ud til selv den laveste borger, lige som delingen af ejendommen placerer ideen om ejendomsret, som noget der er indenfor rækkevidde for alle. I mine øjne er det en af styreformens største fortjenester
    privatehjorthhar citeretfor 5 måneder siden
    I den vestlige tradition har disse fem størrelser ret, rettighed, retfærdighed, pligt/forpligtelse og loven altid spillet sammen. Alligevel er der historisk set iøjnefaldende forskydninger i den vægt, der er blevet lagt på den enkelte størrelse. Mens vægten i oldtiden og helt frem til det moderne er lagt på retfærdighed, som altid opfattes som det, der støtter og stabiliserer helheden (samfundet) og går forud for den enkeltes ret og rettigheder, lægges vægten i det moderne fra sidst i 1700tallet netop på den enkeltes rettigheder.

    konventioner skal gøres til lov!

På boghylderne

    privatehjorth
    Global lov
    • 3
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)