Bøger
Peter B. Mathiasen

Rød frost

Rød frost indeholder ni fortællinger, hvori hverdagens universelle og dramatiske aspekter katalyseres af menneskelig adfærd og naturens golde tilstand. I fortællingerne møder vi bl.a. den introverte Sofie, som drømmer om nye og bedre tider; Frederik, en kløgtig og fantasifuld dreng, som lever i et fjendsk miljø; gamle Viggo, en enlig mand med sindet begravet i en anden tidsalder og ikke mindst den ubevidste antihelt, Claude, hvis største drøm er den absolutte flugt. Personerne krydser hinanden i deres forskellige livsverdner og forhold, og hurtigt opdager man, at de alle må kæmpe hver deres kamp med tilværelsen gennem 90’ernes røde og forfrosne Danmark.

Uddrag af bogen
”Jeg tror, at vi har samlet guld og sølv nok for denne gang,Ulrik Armstrong. Lad os mødes ved rumraketten, så vi dér kan reparere den og finde ud af, hvor meget vi skal tage med tilbage til jorden. Har du for resten lagt mærke til, at der overhovedet ikke er frost og kulde her på månen? Der er kun os og varmen. Jeg har også set Mars flere gange, mens jeg ledte efter guld og sølv, og den ligger altså kun få meter herfra. Jeg tror, at der er frost på røde Mars – tror du ikke også, hr. næstkommanderende? Der bor sikkert mennesker, som skændes og slås ligesom på jorden. Tror du ikke også, at de på Mars mener, at der er en gammel mand i himlen?”

Om forfatteren
Peter B. Mathiasen studerer antropologi. I sin fritid holder han af at læse bøger og se film. Han spiller også guitar i et lille band. Rød frost er hans debut.
87 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)