Bjørn Rasmussen

Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet

Læs
Lisbeth Dina Jensen
Lisbeth Dina Jensenhar citeretfor 7 måneder siden
Tro intet af, hvad jeg fortæller om følelser. Jeg har kun tilnærmelsesvis ansatser mod at føle noget ægte. Så snart dette ægte indtræder, vil det nødvendigvis opløses, fortæl mig om implosion, om atomer.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Hvis du har svært ved at formulere dit tilhørsforhold til dig selv, så prøv at skrive et brev til én, der betyder noget for dig, din partner for eksempel, dine børn, din gud eller simpelthen din egen krop:
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
sut mit plot
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Tro intet af, hvad jeg fortæller om følelser. Jeg har kun tilnærmelsesvis ansatser mod at føle noget ægte. Så snart dette ægte indtræder, vil det nødvendigvis opløses, fortæl mig om implosion, om atomer. Når man jagter en frø i timevis, når man endelig lukker hænderne omkring den, dør den af chok. Og hvis jeg virkelig får dig en dag. Så vil jeg ikke have dig længere. Så vil jeg have noget andet.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Jeg synes ikke, vi skal være bange for klichéer.

Jeg tror, vi kan få en vidunderlig fremtid.

Kh Bjørn.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Jeg synes ikke, vi skal være bange for klichéer.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Jeg har tanker om at skære mit ansigt op, så folk kan se, at jeg er lige så grim udenpå, som jeg føler mig indeni.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Du er stadig betagende, sagde jeg og hev i hans slips, men du er ti år for sent på den, vi kan ikke være kærester, monogami er et institutionelt lorteværk, tosomheden er en opblæst bestseller, fuldstændig blind for sin egen fiktion. Vi kan godt gå ud og ryge, dog, her er kvælende varmt, her er så mange mennesker.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
prøv lige og pis på mig, kan vi ikke nok gå ud på toilettet, kan du ikke nok tage forklædet af og pisse på mig, jeg tror aldrig, jeg igen skal møde en brunøjet mand, der konstant drypper præsperm på min indtørrede dildbevidsthed, jeg bliver virkelig liderlig nu, jeg bliver virkelig holistisk liderlig, vil du ikke nok droppe de der grøntsager, vil du ikke nok glemme alt om den køkkenvask og pisse på mig, for fanden, det kan sagtens være poetisk, jeg beder dig, jeg vil ikke sidde her mere, jeg vil ikke være her længere, vil du ikke nok / ja / ja / det er romantik / det er det tætteste jeg kommer / det er dig jeg elsker det er mig der elsker det er mig der er nej nu kommer jeg / nej nu kommer jeg nej nu nej / nu kommer jeg nu kommer jeg nej / nu nej nu nej / nej / nej
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Den eneste gang, jeg har kneppet dig, var efter en privatfest, som jeg entrede i en stram, sort, nervøs velourkjole og en orkmaske fra Netto, nogen havde bildt mig ind, at det var en udklædningsfest, jeg var henrivende. Da du røg en halv joint, kom en sort kat af opkast ud af din mund, jeg holdt om din pande, afklædte mig orkmaske, det nervøse velour, jeg messede: Min elskede, nu skal vi hjem. Jeg ammede dig den nat, mit bryst svulmede af taknemmelighed, min mælk sprøjtede direkte lindring ind i din mund, det var mig, der kneppede dig den nat, men det var dig, der kastede en kat op,
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
jeg var aktiv i min barndom, jeg var Bjørn med stort B, jeg fyldte min fars plads i sengen ud, da han flyttede, det elsker du at høre om, det giver dig mentale orgasmer, det er din erstatning for religion, psykologien:
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
jeg troede virkelig, jeg kunne være ler i de hænder den nat den sommer,
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Jeg forsøgte at kravle op i det grædende træ og rev mig til blods på inderlåret, mine små, hvide shorts blev grønne af barken, stænk af brunt blod. Du hældte små håndfulde gin over såret og slikkede det rent, du rev en gul strip af din T-shirt og bandt den om mit lår med den blå snor, der lukkede vadsækken.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Bjørn rider to mænd på én gang, hans anus er umættelig, utrættelig, Bjørns lille drengefisse er et elastisk hylster, der kan kappe en lillefinger af ved roden og snart efter æde en stor behåret arbejderknytnæve og underarm uden at sprække en millimeter.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Bjørns pik er blød granit i forsømte røvhuller, Bjørns nosser klasker mod glatbarberede baller i timevis, Bjørn pisker inderlår, rygstykker til blods, binder mænd på hænder og fødder og sætter klemmer i pung, mellemkød, brystvorter. Bjørn er en araberhingst, der besprøjter blodrøde ganer med varm, hvid sæd, den søde stank af lort fra pikkens krave.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Bjørn er en drøm af en pikslikker, Bjørn kan tage et 22 centimeter langt lem til roden og samtidig bruge tungen på de spændte testikler, en kat, der slikker to nyfødte dueunger rene for slim og smat, Bjørns svælg er en varm og grådig grotte, Bjørn sluger sperm, som var det mælk og honning.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Han er syg af homoseksuel kærlighed. Han siger, han har dræbt sin hest, en kugle for panden, han fabler om Jesus Kristus, krigens væsen. Han siger, han er klar, parat, rede til at blive voksen, læs: at frastøde sig ungdomsdrømmen om en rolle som ambitiøs aktivist i kamp mod den kapitalistisk producerede ide om det lykkelige jeg. Det dygtige jeg, det købedygtige jeg, det købte jeg. Det inficerede, det IKEA-ficerede, det producerede, det laminerede jeg. Det kønnede, det kernede, det kernesunde jeg. Det avokadoagtige jeg. Det plejede jeg, det pansrede, det strandløveagtige jeg. Det formfuldendte, det fuldbyrdede, det hele jeg, det jegede jeg. Det er den samme gamle historie.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Den morgen, han tog af sted, gik han i stalden. Den søde, varme stank bølgede gennem ham, så snart han trådte ind i laden. Det var hestene. De var gået i forrådnelse. De stod helt stille og faldt fra hinanden. Et stort stykke kød løsnede sig fra skulderbladet og faldt ned i den stride, gule halm. Et langt sår i lysken sprak, og hele bagpartiet gik i stykker, lårene, halen, rygsøjlen smuldrede som rugmel. Et øje faldt ud af sin hule og hang i slimede strenge, dinglede et øjeblik mod den væskende mule, inden den sidste streng bristede, og øjet faldt mod jorden. Det sursøde syn overvældede ham, han hev efter vejret, han løb ud af stalden og kastede op i den kolde sne. Der stod de også. Hestene. De stod over det hele, frosset ihjel, som skarpe stenstøtter med krængede læber, blottede tænder. Men der var én hest, der trak vejret. Det var hoppen. En svag damp stod ud af næseborene. Det knirkede, da den drejede hovedet mod ham. Et ganske lille iskoldt knæk i halsen. Et ryk i øjenæblerne. De glasklare, knivskarpe pupiller af sort.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
Jeg har ikke en lille portion hjemland mellem sidebenene, jeg har ikke et tilhørsforhold til flaget, historien, sproget, til kunsten, til kønnet, til kroppen. Jeg ejer ikke en teskefuld nænsomhed bag strubehovedet, jeg ser mig ikke i spejlet og siger: Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig, det er slet ikke mig. Mine barberede nosser er ikke mine, mine indre kønslæber heller ikke. Min lange trompetpik, mit vildtvoksende krat omkring klit er ikke min, ikke mit. Og den smalle talje, de smalle hofter, den smalle litteratur, jeg overvejer at skrive i en hytte i skoven med sneglenes slimspor op ad inderlårene, med tægerne i lysken, bumserne på skuldrene, pizzaryggen ej heller, ikke min.
Heidi Og Lars Jespersen
Heidi Og Lars Jespersenhar citeretfor 9 måneder siden
I aften er jeg grim. Nogen burde skyde mig en kugle for panden, som man gør med svin, med heste. Der er aldrig nogen, der vil kunne føle sig lykkelig sammen med mig. Jeg er for dum til at møde nogle interessante mennesker, jeg har for mange friske sår til at tage en T-shirt på og være sexet og ubekymret, huden er en scene, alle ved det. Huden er den scene, hvor mennesket kan udtrykke sin indre verden, huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet, huden har en udstrækning på mellem 1,6 og 1,8 kvadratmeter, det svarer til et gennemsnitligt dynebetræk. Huden er tyndere hos børn og kvinder end hos mænd, huden er tyndere hos ældre end hos unge, den tyndeste hud er 1/3 mm og sidder på øjenlåg og genitalier, den unges hud er gullighvid med et rødligt skær, og oldingens hud er gråhvid med et blåligt skær, farven forvandles af blodfylden og fedtindholdet i underhuden. Huden har en karakteristisk mat glans, der minder om silke eller atlask, og skyldes lysets tilbagekastning fra de mange, fine ujævnheder på overfladen. Udslettes dette overfladerelief, når huden spændes, som for eksempel over en gravid livmoder eller en stor svulst, bliver huden blank og spejlende. Huden afspejler vore følelser over for omverdenen. Den rødmer, blegner, sveder. Vi bruner huden, vi bruger makeup.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)