Bøger
Petrine Severin

Tusmørkediagram

Tusmørkediagram bevæger sig i et univers af lige dele realisme og fantastiske begivenheder. Med en analytisk tilgang til det gådefulde og sære i menneskets til tider udfordrede sind kortlægges følelsernes anatomi og trækker den intetanende læser rundt i hverdagens skrækvisioner. De indre og ydre dæmoner mødes, hvor virkelighed og fantasi smelter sammen, på grænsen mellem det eventyrlige og skræmmende. Ord blander sig med mystiske ordløse fortællinger og lige under en overflade, der gang på gang krakelerer, ånder drømme, skrøner og myter frit.

Uddrag af bogen

FORVIRRING

Fra en overfladespændt diskussion

hvirvles dystert tankespind op og ryster min forestilling

om pletfri idyl

Mens jeg maler ulastelige sky-formationer

på en kornblomstblå himmel

rammes jeg af vådeskud fra oven

og forsøger forvirret

at gætte dine hemmeligheder

til lyden af hvinende bremser

på en regnvåd gade

Efter et for længst overstået uvejr

er en grænse for kunstig død nået

midt imellem blind tavshed

og larmende klarsyn

Om forfatteren

Petrine Severin (f.1965) har i mange år arbejdet med mundtlig storytelling og har været en fast del af den københavnske fortællerscene. Hun underviser bl.a. i livshistoriefortælling og kreative skriveprocesser som inspiration til at skabe forandring i menneskers liv. Tusmørkediagram er hendes debut som digter.
24 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2018
Udgivelsesår
2018
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)