Barbara Cartland

Kærlighedens himmel

Intet kan ødelægge ens fremtidsplaner som en dybfølt forelskelse i et upassende parti, måtte markisen af Ruckford sande. Han var dybt og intenst forelsket i den smukke Vanessa, men et ægteskab med en kunstnerdatter kunne absolut ikke komme på tale. Derfor kom han med et andet forslag, der fik Vanessa til at splittes mellem at være absolut draget imod den mand, hun elskede, og forskrækkes over det forslag, han kom med.

Barbara Cartland (1901–2000) var en engelsk forfatter til romantiske romaner, der er blevet solgt i adskillige millioner eksemplarer. Cartland udgav sin første roman i 1922 og har skrevet i alt 723 bøger, der er blevet oversat til 36 forskellige sprog. På grund af sin effektivitet i sin forfattergerning, er hun nævnt i Guinness rekordbog for flest udgivne bøger i løbet af et enkelt år. Barbara Cartland blev i 1991 hædret af dronning Elizabeth II som Dame Commander of the order of the British Empire til ære for Cartlands sociale og politiske bidrag, foruden sit forfattervirke, i næsten 70 år.
205 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Jan Thomasen Kaastruphar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    🌴God til stranden
    🐼Vildt sød

    Anetha Klausenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse
    💞Superromantisk

Citater

    Tina Søndergaard Schwensenhar citeretfor 2 år siden
    beundrer mere, vil jeg foreslå, at De venter lidt, inden De går tilbage til Deres soveværelse.
    – Det ... kan jeg ... ikke, svarede pigen.
    Markisen blev atter opmærksom på hendes forfærdede ansigtsudtryk.
    Han gjorde en håndbevægelse hen mod en stol over for den, han selv havde i sinde at sætte sig i, og nu satte hun sig på kanten af den, mens hun nervøst foldede sit sjal over brysterne, som om det pludselig gik op for hende, hvor lidt hun havde på.
    Hun så meget ung og forsvarsløs ud, da hun løftede blikket mod markisen, og han smilede til hende på en måde, som utallige kvinder havde fundet besnærende, mens han roligt sagde:
    – Har De lyst til at fortælle mig, hvorfor De er i denne knibe?
    – Jeg ville ønske ... at jeg selv ... vidste det, svarede hun.
    Han satte sig over for hende og ventede åbenlyst på, at hun skulle fortsætte, og nu forklarede hun:
    – Jeg ankom her i aften med diligencen sammen med min kammerpige. Det var blevet aftalt, at passagererne skulle overnatte, og at vi alle skulle spise sammen i den store spisesal.
    Markisen vidste, at dette var almindeligt, når det blev nødvendigt at overnatte. Han interesserede sig mindre for, hvad den unge pige sagde, end for hendes stemmes bløde, musikalske tonefald.
    Mens han vedblev at se på hende, gik det op for ham, at hun var endnu mere yndig, end han først havde troet.
    I skæret fra kaminen kunne hendes hårfarve minde om malerier af tidligere renæssance-malere, og det forekom ham, at han aldrig havde set en kvinde med så store øjne i et fuldendt, ovalt ansigt.
    Hun havde en lille, lige næse, og hendes læbers udsøgte buer var svagt rosafarvede som en pariserrose.
    – Hvad hedder De? spurgte han brat og afbrød hendes fortælling.
    – Vanessa Lens, svarede hun.
    – Jeg er markis af Ruckford. Så nu har vi præsenteret os for hinanden.
    Han syntes, at hendes øjne blev lidt store af overraskelse, så han fortsatte:
    – De har måske hørt om mig?
    – Ja ... jeg har hørt, at De ejer nogle meget fine ... malerier.
    Det var ikke lige det svar, markisen havde ventet.
    – Interesserer De Dem for malerier? spurgte han.
    – Min far er miniature-maler, svarede
    Jan Thomasen Kaastruphar citeretfor 3 år siden
    Hvis ønsker var heste, ville selv tiggere ride

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)