«Der kom en fremmes mand ud i en dal, han mødte Elin i skoven tit, og der gik rygter omkring i bygden, og stakkels Elin blev vild og gal, – da det blev vår hun drukned‘ barnet sit. Jeg mindes den stund, da hun blev taget, Hun skreg ej, græd ej, blev kun hvis, – til fire år blev hun dømt af loven».
