Bøger
Søren Kierkegaard

Forførerens dagbog

  • Karina Petersenhar citeretfor 4 år siden
    unheimliche Skikkelses Tilløb mod Dem.

    Unheimliche - det uhyggelige - måske Freud

  • Karina Petersenhar citeretfor 4 år siden
    Tag Dem iagt, Uhyret nærmer sig
  • Karina Petersenhar citeretfor 4 år siden
    Man er sexten Aar gammel, man har Læsning, det vil sige Roman-Læsning, man har ved tilfældigt at gaae igjennem Brødrenes Værelse opsnappet et Ord af en Samtale mellem dem og deres Bekjendte, et Ord om Østergade.
  • Karina Petersenhar citeretfor 4 år siden
    dersom et Menneske ikke var istand til at eie et Erindringens Billede selv i Nærværelsens Øieblik, saa maatte han jo altid ønske at være i Afstand fra Skjønheden, ikke saa nær, at det jordiske Øie ei kan see, hvor skjønt det er, han holder omsluttet, og som det udvortes Øie har tabt, som han vel kan vinde igjen for det udvortes Syn ved at fjerne det fra sig, men som han ogsaa da kan have for Sjælens Øie, naar han ikke kan see Gjenstanden, fordi den er ham for nær, naar Læbe er lukket mod Læbe …… Hvor er hun dog skjøn! Stakkels Speil, det maa være en Qval, godt, at Du ikke kjender Jalousi.
  • Karina Petersenhar citeretfor 4 år siden
    Vers, saavidt jeg veed af Goethe
  • Karina Petersenhar citeretfor 4 år siden
    opnaaet ved den lidenskabelige Energi, med hvilken han har brugt dette som ethvert Middel, for at holde Cordelia paa Lidenskabens Toppunkt.
  • Karina Petersenhar citeretfor 4 år siden
    Alt, paastaae at Dagbogen var et digterisk Forsøg, eller han vil paalægge mig Taushed, Noget jeg ikke kan negte ham i Betragtning af Maaden, paa hvilken jeg er bleven Medvider.
  • Karina Petersenhar citeretfor 4 år siden
    Ogsaa jeg er reven med ind i det Taage-Rige, i den Drømme-Verden, hvor man hvert Øieblik bliver ræd for sin egen Skygge. Forgjeves søger jeg ofte at løsrive mig derfra, jeg følger med som en truende Skikkelse, som en Anklager, der er stum
  • Karina Petersenhar citeretfor 4 år siden
    hun føler ham blot æsthetisk
  • Karina Petersenhar citeretfor 4 år siden
    thi hvad er selv Angerens Smerte i Sammenligning med dette bevidste Vanvid. Hans Straf har en reen æsthetisk Charakteer; thi selv det, at Samvittigheden vaagner, er for ethisk et Udtryk om ham; Samvittigheden gestalter sig for ham blot som en høiere Bevidsthed, der yttrer sig som en Uro, der end ikke i dybere Forstand anklager ham, men holder ham vaagen, ingen Hvile under ham i hans ufrugtbare Rastløshed. Afsindig er han heller ikke; thi de endelige Tankers Mangfoldighed ere ikke forstenede i Afsindighedens Evighed.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)