Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Nu tager sporvognsfunktionær Gustav Lipke ordet og fortæller om sin oplevelse af den ulykke, der rystede byen tidligere den dag. Det var ham, der kørte den sporvogn, der i morges løb løbsk, så alle passagerer og Lipke selv pludselig kom i livsfare. Han fortæller også, hvordan en eventyrlysten og fandenivoldsk knægt, der drømte om at blive sømand, endte med at blive sporvognsfunktionær præcis ligesom sin far.
“Vognstyrerrapport” er femte fortælling i novellesamlingen “Byen ligger skjult af lys”, femte og sidste del af «Europafortællinger”.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
