Ser man tilbage på forgangne tider, vil man hurtigt kunne læse i historiebøgerne, at det langt fra var risikofrit at færdes på de såkaldte “rigsveje”. Skovegnene var et kært tilholdssted for alskens slags mennesker. Det var derfor forbundet med stor risiko at færdes alene gennem disse egne om natten.
En kategori vejfarende, der var specielt udsatte for overfald, var postillonerne. For at mindske risikoen til en vis grad blev de ledsaget af en såkaldt “postbonde” mellem de forskellige postgårde. Postillonerne var altid bevæbnet med både pistoler og sabel.
