Bøger
J.o. Curwood

Kazan

“Kazan” fortæller om slædehunden af samme navn, der på et kort visit bliver taget med sydpå af sin ejer og her stifter bekendtskab med det forvirrende fænomen, som er civilisationen. Det varer dog ikke længe, før Kazans ejer sammen med sin familie atter drager nordpå. Langt oppe i den vilde natur er der noget, som trækker i Kazan, og han stikker af — opslugt af vildmarken.

Den todelte serie “Kazan” fortæller om slædehunden af samme navn, som efter at være blevet mishandlet af mennesker stikker af og påbegynder en ny tilværelse ude i den barske vildmark.

James Oliver Curwood (1878–1927) var en amerikansk forfatter, der var kendt for at skrive action-adventure romaner. Efter en omtumlet skolegang arbejdede Curwood som reporter, da han i 1900 solgte sin første historie. I 1909 tog han på en rejse igennem Canadas vildmark, hvilket gav ham stof til adskillige af sine actionfyldte historier, blandt andet historierne om ulvehunden Kazan. Curwood døde i 1927, efter komplikationer i månederne efter han blev udsat for, hvad der formodes at have været et edderkoppebid.
121 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Oversætter
Michael Krefeld

Vurderinger

    👍
    👎
    💧
    🐼
    💤
    💩
    💀
    🙈
    🔮
    💡
    🎯
    💞
    🌴
    🚀
    😄

    Hvad synes du om bogen?

    Log ind eller tilmeld dig

Citater

    Tonny Bo Nielsenhar citeretfor 4 måneder siden
    u er altså Kazan – kære, gamle Kazan, som bragte ham hjem til mig, da alle de andre var døde. Min Kazan! Min helt!
    Hun trykkede ansigtet ned mod ham, og han syntes, det var varmt og dejligt.
    Kazan rørte sig ikke. Han turde knap nok trække vejret. Han syntes, det varede længe, før den unge kvinde løftede ansigtet fra ham. Og da hun gjorde det, var der tårer i hendes blå øjne. Kazans herre stod lige foran dem med knyttede hænder og sammenbidt mund.
    – Jeg har aldrig før set ham lade nogen røre ved sig med hænderne, sagde han meget forundret. – Træk dig forsigtigt tilbage, Isobel! Nej, se dér!
    Kazan peb dæmpet. Han ville gerne mærke hendes hænder igen, ville gerne røre ved hende. Han var bange for, at de skulle slå ham med kniplen, hvis han var så fræk. Han krøb underdanigt hen imod hende. Nu rørte hans kolde snude ved kjolens fine stof, og hun blev stående helt stille og så på ham med strålende øjne.
    – Se! sagde hun dæmpet. – Se!
    Kazan krøb endnu et par centimeter frem på maven, og så kurede han sit store, grå legeme det sidste stykke. Hans snude bevægede sig opad over hendes fod til hendes skød og rørte til sidst ved hendes lille, varme hånd, som hun holdt på sine knæ. Han stirrede stadig på hendes ansigt. Han lagde mærke til en underlig, pulserende uro i hendes hvide, blottede strube, og da hun så på manden, lagde han også mærke til det forandrede udtryk i hendes øjne. Manden lagde sig på knæ ved siden af dem, tog igen den unge kvinde om livet og klappede hunden på hovedet. Kazan kunne ikke lide, at manden rørte ved ham. Den slags hænder stolede han ikke på. Livet havde lært ham at mistænke alle mænd, som ville klappe ham. Men denne gang fandt han sig i det, fordi det så ud til, at den unge kvinde blev glad for det.
    – Kazan, gamle dreng, du kunne da ikke fin
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)