Hyggeligt, morsomt og med en snert af spænding skildres livet i en lille vestjysk provinsby koncentreret omkring den lokale veteranbane og dens entusiastiske medlemmer.
Bendt Gammeltoft-Hansen (1932–2008) var opfostret i et kirkeligt miljø som søn af en sognepræst, og han blev ved det kirkelige resten af livet. Både som komponist, organist og kantor i forskellige kirker, men også som en berømt dansk klokkenist. Han skrev tolv bøger af både skøn- og faglitterær art, og et tilbagevendende tema i de historisk orienterede værker var klokkespillet i dets mange varianter fra middelalderen og frem. Det gælder, hvad enten vi taler hans fagbøger, romaner eller mange artikler i tidens løb.