Troels Kløvedal

Alle mine morgener på jorden

    Ian Copplehar citeretfor 4 år siden
    Livet er vidunderligt, fordi man kan bruge det til lige det, man drømmer om, og hver morgen er en stor, dejlig oplevelse
    Thomas Kaj Bonfilshar citeretfor 3 år siden
    Alle morgener på jorden
    Jette Holkhar citeretfor 2 år siden
    Når man har været på en rigtig lang rejse, har man oplevet, at livet kan leves på andre måder, at ens lykkebegreb kun holder så og så lang tid i de kulturer, man har besøgt. At det at tro er noget andet end ens egen tro, at folk spiser anderledes, klæder sig på en anden måde, tænker hele tilværelsen fundamentalt anderledes, end man selv gjorde, inden man rejste. Ingen mennesker, der f.eks. har rejst til Indien, er kommet hjem, uden at verden har forandret sig en lille smule. At man har lært noget af andre kulturer og er blevet beriget. Og måske endda blevet overbevist om værdierne i ens egen kultur, som så igen giver én større indblik og forståelse af verden, i respekt for, hvordan andre har valgt at leve tilværelsen her på jorden
    Jette Holkhar citeretfor 2 år siden
    Men det store eventyr er, når man ikke er den samme person, der kommer hjem, som den, der rejste ud. At man har forandret sig, fordi alt det, man har oplevet, gør, at verden, vennerne, familien, arbejdet, Danmark ikke er helt det samme længere. Man er blevet en anden og ser anderledes på alting
    Jette Holkhar citeretfor 2 år siden
    Hvis jeg sejler Emilie i land på en ø tidligt om morgenen et eller andet sted i verden og siger til hende: „Emilie, find ud af, hvad der sker på den her ø. Jeg henter dig igen ved solnedgang,“ så vil der ske det, at Emilie finder ud af, at der f.eks. er en spændende præst i den nordlige ende af øen, en kone på markedet, som ved en masse om øens sjæl, eller hun har måske fundet borgmesteren, der kan fortælle, hvad der sker på øen. Emilie møder alle mulige folk, og der er ingen døre, der er lukkede, og hvis de skulle være det, vil hun gå om på den anden side af huset og finde én, der er åben
    Jette Holkhar citeretfor 2 år siden
    Selv er jeg på nettet, på e-mail, og det er så det. Jeg har aldrig vænnet mig til at gå med en mobiltelefon. Jeg synes simpelthen, det er et indgreb i min personlige frihed. Når jeg går en tur, har jeg ikke den fjerneste lyst til at tale med andre, så kunne jeg jo lige så godt være blevet derhjemme. Og hvis jeg er hjemme og ikke alene, har jeg heller ikke lyst til at blive afbrudt og tale i telefon. Mail er fint, for så kan man svare, når man har tid og lyst
    Jette Holkhar citeretfor 2 år siden
    Så er der selvfølgelig det, at man lever så tæt sammen, hvilket måske kan gå nogle på nerverne. Men det har kun været et problem, hvis vi var få ombord i længere tid. En besætning på en tre-fire stykker, som der er på mange langturssejlere, er sværere at få til at hænge sammen, end hvis man er syv eller ni. Er der én, der kommer uden for gruppen, når man er fire, bliver vedkommende ensom. Men det sker aldrig i en større gruppe
    Jette Holkhar citeretfor 2 år siden
    Alle ombord lærer sig stjernehimlen, hvis de sejler med Nordkaperen over Atlanten eller fire måneder i Sydhavet. Vi har tre timers vagt på Nordkaperen (man har fire i handelsflåden og i flåden og på alle andre skibe), så seks timer fri, f.eks. til at sove i. Det betyder, at vagten er rullende, og dermed har man også en ny stjernehimmel hver nat
    Jette Holkhar citeretfor 2 år siden
    sejler man vestpå, tæt på ækvator, har man hele himmelrummet omkring sig, og så er det meget let at forstå stjernehimlen og lære den at kende. Himmelækvator ligger her over Jordens ækvator, og dermed bliver det hele mere logisk, end når man ser på stjernehimlen i Danmark, hvor det hele jo drejer anderledes på grund af de 57 grader nord, som vi ligger på
    Jette Holkhar citeretfor 2 år siden
    Selve rejsens essens, det, at ingen rejse er endt, før man er hjemme, trækker så voldsomt i ham
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)