Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Nu er det landsdommer Kurt Haldenstedts tur til at fortælle. Hans historie handler om et moralsk dilemma, der til alle tider er blevet diskuteret. Da han gik i gymnasiet, var en ung pige blevet voldtaget og forsøgt dræbt, og det havde fået hans lærer til at spørge klassen: Skal der være dødsstraf eller ej? Det blev en diskussion, landsdommeren aldrig kom til at glemme.
«Døden er nådig» er ottende fortælling i novellesamlingen “Alle skal tjene to herrer”, fjerde del af «Europafortællinger”.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
