Lærke Winther

Ikke afsendt

Lærke Winthers debutroman IKKE AFSENDT handler om Marie Petersen, som skriver breve. Mange breve. De fleste sender hun ikke, der er for mange ord, som for længst skulle have været sagt. Til gengæld brillerer hun i genren vrede klagebreve. Hvorfor står dåserne med makrel fx pludselig i gang 4 og ikke på deres sædvanlige plads? Og hvorfor griber kommunen ikke ind over for suttetræer behængt med småbørnssavl og løgne?

Maries eneste selskab er den gigtplagede schæferhund Poul, som bøvler med et lavthængende bagparti og insisterer på, at de altid går den samme vej.

Men mødet med en gartner med smilende øjne og HenryJette, en stamkunde i Føtex, forstyrrer
deres rutiner. Og da Marie en dag står ansigt til ansigt med sin fortrængte fortid, begynder hun at gå helt nye veje. Men det er op ad bakke.

IKKE AFSENDT er en sjov og overraskende roman om at leve i sin egen blinde vinkel. En fortælling om ikke at skue hunden på hårene, om at købe en sav, når man trænger til at fælde et træ — og om at få en chance til.
118 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020
Forlag
Gyldendal

Lignende bøger

Andre versioner af bogen

Vurderinger

    Kim Arvid Haugaard Nielsenhar delt en vurderingi forgårs
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    😄Vildt sjov

    Hvis man er til "Meter i sekundet" er denne et must og endda bedre. God tragikomisk fortælling.

    Alice Mätzke Tandruphar delt en vurderingfor 18 dage siden
    👍Værd at læse

    Sjov og finurlig

    Helena Astrid Jensenhar delt en vurderingfor 2 måneder siden
    👍Værd at læse

    Sikke en sød, sjov, varm og skøn oplevelse! Tak for det

Citater

    Kim Arvid Haugaard Nielsenhar citereti forgårs
    PS

    Bed din mor om at lave en børneopsparing til dig. Du får brug for noget, der hedder psykolog-timer, når du bliver voksen.
    Alice Mätzke Tandruphar citeretfor 20 dage siden
    ære Iris
    Jeg har også været ung.
    Der var engang, jeg mærkede livet kilde i maven. Som et løfte om alt det, der var i vente. Det var min lille hemmelighed, at jeg havde så meget lykke, der ventede på mig. Jeg forestillede mig, at der gjaldt en vis retfærdighed i livet. Jeg troede på, at mine anstrengelser ville føre mod et endeligt og flot resultat. Det ville være det hele værd. Så jeg gjorde mig umage, og jeg slugte kameler. Jeg satte mine sorger ind på en konto og sparede på den måde held og glæde op.
    Der var små glimt af lykke undervejs. Jeg opfattede dem som kærlige påmindelser om min opsparing. Som en lille forsmag på den helt store lykke, der ville blive udbetalt, når regnskabet en dag skulle gøres op. Et ukendt lyst sted ude i fremtiden. Hvor vi allesammen skulle danse og grine og slå armene om hinanden i en uendelighed. Hvor taknemmelighedens ro ville sænke sig blidt.
    Men så snublede jeg. Det kan ske for selv den bedste. Man snubler over egne brister. Eller over små tilfældigheder. Man så ikke den kantsten. Bang, så ligger man der, og det hele falder fra hinanden. Nogle gange skal der ikke mere til.
    Så kommer den største kamel af dem alle ovenikøbet vraltende. Overkamelen. Den er så stor, at den ikke bare sådan lader sig sluge. Den er det faktum, at alle mennesker lever i deres egen virkelighed. De andre har egne drømme og travlt med andre planer. Det er overkamelen, den skiderik. Den er en erkendelse, der er meget svær at sluge.
    Kontoen er lukket, banken er krakket, og lykken, den har været. Lykken var de tilsyneladende ubetydelige øjeblikke, man troede pegede mod fremtiden.
    Det ville jeg godt have vidst.
    Bare vent, til din overkamel kommer marcherende, så kan vi tale om det.
    peterfaberhar citeretfor 2 måneder siden
    Jeg er ikke gode venner med verden i dag. Det er, som om vi støder ind i hinanden, verden og mig

På boghylderne

    Lise Faber
    Vil læse
    • 558
    • 45
    Helene Juul Jensen
    Bøger 1
    • 403
    • 11
    Annette Elisabeth Nylander Paulsen
    Min
    • 275
    • 3
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)