Tom Rob Smith

Barn nr. 44

Sovjetunionen 1953. Stalin holder landet i et jerngreb godt hjulpet af den statslige sikkerhedstjeneste, hvis nådesløse brutalitet alle kender og frygter. I det perfekte socialistiske samfund findes der officielt ikke kriminalitet. Politikommissæren Leo Demidov fra magtens centrum i Moskva er i sandhed systemets mand. Men da en række børn findes dræbte under mystiske og bestialske omstændigheder, må selv han erkende, at dødsfaldene ikke kan fejes ind under gulvtæppet som «hændelige uheld». Leo må satse alt, hvad han har kært, for at fange seriemorderen, og hans trofasthed over for staten sættes på den endelige prøve. Det samme gør forholdet til hans kone Raisa. For i Stalintidens Sovjet er kærlighed ikke til at skelne fra bedrag.
“Barn nr. 44” er Tom Rob Smiths stærke og bemærkelsesværdige debutroman, der blev indstillet til Man Booker-prisen i 2008. Den er inspireret af virkelige begivenheder fra Sovjetunionen i 1980’erne og beskriver, hvordan dét at leve i et samfund underlagt angst kan gøre selv de bedste venner til fjender og tvinge familier til at skjule mørke hemmeligheder.
«Fremragende, rystende og blændende debutroman om forbrydelse og (mangel på) straf under Stalins terrorregime … Der er mange skjulte lag, labyrintiske veje og kinesiske æsker inden i debutanten Smiths ’Barn nr. 44’. Thrilleren er spændende hele vejen … Bogen er blevet retfærdigt indstillet til Man Booker-prisen 2008. Og lad os lande på et par floskler; ikke for sarte sjæle, men til gengæld til læseren, som sjældent læser krimier.”
– Politiken
«Tom Rob Smith skildrer det velbegrundede sovjetrussiske paranoia så overbevisende i Barn nr. 44, at den forplanter sig til læseren.”
– Weekendavisen
«Hovedattraktionen er den forstemmende og dybt fascinerende, nærmest Orwellske beskrivelse af den perverse logik, som lå bag Stalins terrorregime, og ikke mindst, hvordan det påvirkede både ofre og bødler.”
– Ekstra Bladet
«Barn nr. 44 er en ener, fordi den oven i thrillerens genremæssige jerngreb om læseren lægger så mange lag af menneskekundskab og social og politiks indignation …Ret meget bedre bliver en bog ikke.”
– Jydske Vestkysten (******)
526 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Leif Sørensenhar delt en vurderingfor 5 år siden
    🚀Opslugende

    super god bog ikke til at slippe

  • Anders Bo Pedersenhar delt en vurderingfor 7 år siden
    💀Uhyggelig
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

    Krimi fra Stalin tiden i Sovjetunionen! Spændende og samtidig en stærk beskrivelse af det kommunistiske samfund hvor ingen kan stole på nogen!

  • Helene Juul Jensenhar delt en vurderingfor 8 år siden
    👎Spring denne over

    Jeg synes at handlingen er meget rodet.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)