I maj 1972 blev der begået en frygtelig forbrydelse i Finland. Tre unge drenge blev myrdet koldblodigt da de sov i deres telt ved en smuk sø ved Kytäjärvi.
Mordene vakte stor opmærksomhed i massemedierne, især da gerningsmanden blev afsløret. Man spekulerede meget på hvordan og hvorledes.
Nogle måneder senere indtraf et nyt mord kun nogle kilometer fra det første mordsted. Men denne gang vakte forbrydelsen næsten slet ingen opmærksomhed.
Opdagerne derimod var meget undrende: Havde den første forbrydelse fungeret som udløser for den anden? Havde den person som begik det sidste mord identificeret sig med den første morder?