Stine Pilgaard

Meter i sekundet

    Morten Riis Elkjærhar citeretfor 8 måneder siden
    Jeg elsker min svigerfamilie, men jeg trives bedst i disharmoni mellem syge mennesker. Det er i misforståelsernes verden, jeg har min gang, jeg registrerer konflikter, som andre mennesker trækker vejret. Helt automatisk analyserer jeg et tonefald, bemærker skarpheden i udkanten af en stemme. En såret følelse, en forurettet trækning ved munden, spændte kæber, løftede øjenbryn. Jeg kan glatte ud som ingen anden og afparere uenigheder på subtile måder, egentlig burde jeg have et firma. Min store sorg er, at normale familier ikke har brug for mine ydelser. Jeg smiler og leder efter faresignaler, sidder på spring, klar til at frelse dem fra noget, der aldrig vil ske. Skilsmisser er en by i Rusland, og godmodigheden går sin gang i sofaarrangementerne. Til jul rejser vi hjem til fødegården, og svigerdøtrene fjerner kernehuse og laver æbleflæsk. Vi anretter osteborde med rød og gul peberfrugt og folder servietter med glade nisser på. Jeg tager mig sammen og passer ind, det bedste jeg har lært. Du kan godt, hvisker jeg til mig selv, du er ubevægelig og hvid som en statue, du er et guldindrammet maleri i din farmors spisestue, du er hjorte og skovsøer, vuggende åkander. Du er IKEA, panisk zoom på blomsternes kronblade, dugdråber i solskin, millionvis af reproduktioner. Du er så neutral, at du hænger overalt på verdens hotelværelser, du er det sidste, folk ser, inden de sænker sig ned i badekarret og skærer pulsårerne over, du passer ind i ethvert hjem. Kære David. Det er min lille remse, måske kan den virke for din mand. Vis barmhjertighed. Harmoni falder ikke alle mennesker naturligt.
    Jørgen Munksgaard Rasmussenhar citeretfor 2 måneder siden
    Jeg banker på og går ind i Sebastians øvelokale. Han har optaget lyden af to stykker brød, der hopper o
    Frank Schor Jørgensenhar citeretfor 7 måneder siden
    Eleverne har skraldet otteogtredive kilo brun farin, og det handler kun om opfindsomhed, siger øko­læreren, det er kun fantasien, der sætter grænser.
    Louise Wandahl Warminghar citeretfor 8 dage siden
    i lytter til radiatorens brummen, møllens susen, termokandens sang. Toget tordner forbi under broen, og en fugl flyver ind i vinduet. Den rejser sig fortumlet op ude i haven, og i morgen vil den forveksle vores stue med himlen igen.
    Kittihar citeretfor 10 dage siden
    Jeg hader redskaber, der skal slås ud, samles eller pilles fra hinanden. Ting generelt, der skal ind i andre ting. Det er utroligt, at jeg overhovedet er i stand til at gennemføre et samleje, siger jeg til naboen, der kigger på mig over sin hæk.
    Lars Munchhar citeretfor 14 dage siden
    ter sig som Beverly Hills, der fortsætter og fortsætter, og når man endelig tænker, nu kan der umuligt komme flere sæsoner,
    Louise Wandahl Warminghar citeretfor 15 dage siden
    At et barn aldrig bare er sig selv, men alle børn, der har været og vil komme, at et moderskab ikke er sit eget, men tusind menneskers moderskab.
    Louise Wandahl Warminghar citeretfor 15 dage siden
    Det var dengang, jeg skulle have Cavlingprisen, og hun skulle være rocksanger, da vi troede, at alt stadig kunne ske, langt fra nutiden hvor vi pludselig har fået øjenkontakt midt i virkeligheden.
    Louise Wandahl Warminghar citeretfor 15 dage siden
    Som alle andre forveksler vi ungdommen med evigheden og forvirres, når vi opdager, at den kun var til låns.
    Bonfilshar citeretfor 21 dage siden
    Wow, siger jeg, nemlig, svarer Krisser, mens gåsetrækket flyver hen over de korte sætningers land.
    Bonfilshar citeretfor 21 dage siden
    Jeg kan også bare tage på arbejde, siger jeg. Muh, siger min søn og vinker, og jeg synes, at der er noget bydende over hans tonefald.
    Bonfilshar citeretfor 21 dage siden
    uanset hvad jeg spørger hende om, rømmer hun sig lidt og siger, at alle børn jo er forskellige. I begyndelsen ventede jeg lidt, fordi jeg antog, at det var en slags intro, inden svaret kom, men jeg opdagede, at det både var indledningen, forklaringen og konklusionen.
    Anne Nymannhar citeretfor 22 dage siden
    Min søn ser overbærende ud, som om det er en del af jobbet, men indimellem rynker han sine bryn, udspiler sine tykke kinder og ser sur ud.
    Bonfilshar citeretfor 22 dage siden
    Se på Anders Agger, han kan tale med alle
    Kittihar citeretfor 25 dage siden
    Når de har sidste dag i dagplejen, står Maj-Britt i døren og vinker, til hun ikke kan se dem mere, og det er sådan, de vil huske hende, fredfyldt og uforanderlig som de bedste barndomsminder.
    Ove Thomsenhar citeretsidste måned
    Mit søvnige du
    mit drama er langt, min fornuft er itu
    og når jeg bli’r bange, og når jeg bli’r vred
    så sænk mine skibe og skænk mig din fred
    jeg øjner en kyst
    og snart bli’r det lyst
    Torben Jessenhar citeretsidste måned
    Selv om børnene voksede hele tiden, kunne vi ikke for alvor forestille os, at de blev større, at der var en ende på de ammende nætter. At de en dag ville rejse sig op fra tæpperne og gå, gribe kniv og gaffel og spise mad fra en tallerken, sætte sig på et wc og række ud efter toiletpapiret. Vi var nedsmeltet i en evig nutid, vi var for trætte til at huske et før eller tro på et efter. Væskerne flød mellem os, mælk, sved og tårer, stingene strammede, og brysterne spændte. Vi var flitsbuer af krop, vi trak vejret ind, og det hele dirrede, og pludselig åndede vi ud, og alle vores konturer forsvandt.
    Torben Jessenhar citeretsidste måned
    Selv om børnene voksede hele tiden, kunne vi ikke for alvor forestille os, at de blev større, at der var en ende på de ammende nætter. At de en dag ville rejse sig op fra tæpperne og gå, gribe kniv og gaffel og spise mad fra en tallerken, sætte sig på et wc og række ud efter toiletpapiret. Vi var nedsmeltet i en evig nutid, vi var for trætte til at huske et før eller tro på et efter. Væskerne flød mellem os, mælk, sved og tårer, stingene strammede, og brysterne spændte. Vi var flitsbuer af krop, vi trak vejret ind, og det hele dirrede, og pludselig åndede vi ud, og alle vores konturer forsvandt. Fuldstændig uforberedte var vi blevet suget ind i et univers fyldt med muntre motiver og syngende bamser.
    Henrik Søndergaard Fischerhar citeretsidste måned
    Han skal have et navn, og du skal have et job, siger forstanderinden. Det handler om integration, al erfaring viser, at skolens lærere kun bliver boende, hvis deres ægtefæller falder til. Vi er ikke gift, siger jeg. Det må I se at blive, siger forstanderinden og peger på min søn, som om han er et ordløst argument. Hun har provinsens iboende angst for, at de nye familier skal fordufte igen, midt i lokalsamfundets opblomstring.
    Louisehar citeretfor 2 måneder siden
    Man behøver ikke at være tæt på alle, siger han, nogle gange er det fint bare at opretholde grænserne mellem mennesker.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)