Stine Pilgaard

Meter i sekundet

Morten Riis Elkjærhar citeretfor 2 måneder siden
Jeg elsker min svigerfamilie, men jeg trives bedst i disharmoni mellem syge mennesker. Det er i misforståelsernes verden, jeg har min gang, jeg registrerer konflikter, som andre mennesker trækker vejret. Helt automatisk analyserer jeg et tonefald, bemærker skarpheden i udkanten af en stemme. En såret følelse, en forurettet trækning ved munden, spændte kæber, løftede øjenbryn. Jeg kan glatte ud som ingen anden og afparere uenigheder på subtile måder, egentlig burde jeg have et firma. Min store sorg er, at normale familier ikke har brug for mine ydelser. Jeg smiler og leder efter faresignaler, sidder på spring, klar til at frelse dem fra noget, der aldrig vil ske. Skilsmisser er en by i Rusland, og godmodigheden går sin gang i sofaarrangementerne. Til jul rejser vi hjem til fødegården, og svigerdøtrene fjerner kernehuse og laver æbleflæsk. Vi anretter osteborde med rød og gul peberfrugt og folder servietter med glade nisser på. Jeg tager mig sammen og passer ind, det bedste jeg har lært. Du kan godt, hvisker jeg til mig selv, du er ubevægelig og hvid som en statue, du er et guldindrammet maleri i din farmors spisestue, du er hjorte og skovsøer, vuggende åkander. Du er IKEA, panisk zoom på blomsternes kronblade, dugdråber i solskin, millionvis af reproduktioner. Du er så neutral, at du hænger overalt på verdens hotelværelser, du er det sidste, folk ser, inden de sænker sig ned i badekarret og skærer pulsårerne over, du passer ind i ethvert hjem. Kære David. Det er min lille remse, måske kan den virke for din mand. Vis barmhjertighed. Harmoni falder ikke alle mennesker naturligt.
Frank Schor Jørgensenhar citeretsidste måned
Eleverne har skraldet otteogtredive kilo brun farin, og det handler kun om opfindsomhed, siger øko­læreren, det er kun fantasien, der sætter grænser.
Camilla Skårup Nielsenhar citereti forgårs
Du aner ikke, hvornår du kommer over din kærlighedssorg, men til gengæld kan du mærke, hvis du har lyst til en kop kakao. Gør tingene så enkle og kortsigtede som muligt, tænk ikke, at du gerne vil have et godt liv, men at du gerne vil have nogle gode dage
Camilla Skårup Nielsenhar citereti forgårs
Din opgave er at bruge tiden bedst muligt, mens du venter på døden
Mira Tonsgaard Hollænderhar citeretfor 7 dage siden
Forårssang uden håb
Salme
Melodi: Det dufter lysegrønt af græs
Komponist: Waldemar Åhlén, 1933
Mira Tonsgaard Hollænderhar citeretfor 7 dage siden
Vuggesang til de utrøstelige
Elegi
Melodi: Lille Idas sommervise
Komponist: Georg Riedel, 1973
Mira Tonsgaard Hollænderhar citeretfor 7 dage siden
Vintersang uden sne
Nytårssang
Melodi: Blæsten går frisk over Limfjordens vande
Komponist: Povl Hamburger, 1937
Mira Tonsgaard Hollænderhar citeretfor 7 dage siden
Fortabt er jeg stadig
Kærlighedssang
Melodi: Du fødtes på jord
Komponist: Erik Haumann, 1987
Mira Tonsgaard Hollænderhar citeretfor 7 dage siden
Efterårssang uden blæst
Fødselsdagssang
Melodi: Sov sødt, barnlille
Hans-helge Krøjer Svendsenhar citeretfor 21 dage siden
Kender du typerne, der tit fortæller, hvilken type de er. De er aldrig den type, de tror. Når folk definerer sig selv, afslører de kun deres største ønsker eller dybeste frygt. Man må aldrig have tillid til institutioner, der under­søger sig selv. Politibetjente der afhøres af vennerne, forskere der henviser til egne artikler.
Lene Andersenhar citeretfor 22 dage siden
Ældre mennesker smiler til mig, de smiler til sig selv som unge
Hans-helge Krøjer Svendsenhar citeretfor 22 dage siden
Jeg ødelægger mine kørelærere psykisk. Jeg sårer deres faglige stolthed, hver eneste gang jeg sætter mig ind i deres biler. Til sidst minder min blotte tilstedeværelse dem om nederlag, tvinger dem til at spørge sig selv, om de er landet på den rette hylde. Usikkerheden rammer dem og breder sig ud over hele deres tilværelse. Er det den rigtige ægtefælle, de rigtige børn, det rigtige liv. Hvis man først begynder at tvivle, spreder tankerne sig som ringe i vandet, det kan ingen klare i længden.
Lene Andersenhar citeretfor 23 dage siden
skulle have spillet dart i Firenze, drukket Spritz og travet Rom tynd. Det var dengang, jeg skulle have Cavlingprisen, og hun skulle være rocksanger
Per Lykke Gregersenhar citeretfor 23 dage siden
e trist, men det forstår du ikke nu. Når man ikke kan overskue tingene, er det vigtigt at ignorere fremtiden.
Hans-helge Krøjer Svendsenhar citeretfor 24 dage siden
Højskolen er et koncentrat, en Maggi-terning af menneskenes drømme om fællesskab, som kan synges, danses og tales frem. De betaler penge for de rammer, skolen tilbyder, de ved, at de mennesker, der omgiver dem, ønsker præcis det samme, og derfor er der noget modstandsløst og fjollet over deres lille univers. Fordi de ønsker sig venner, leger de venner, indtil de faktisk er blevet det, de knytter sig voldsomt til hinanden på ingen tid og siger typiskdig og viplejeraltid efter et par uger. Der er altid en håndfuld af de lidt ældre elever, der har lyst til at afsløre det hele. Enten har de læst for mange bøger, eller også holder de orlov fra en humanistisk uddannelse, der gør, at de med en smertelig, men triumferende modvilje ser fællesskabet udefra. Nogle af dem italesætter køligt konstruktionen, de bor altid på eneværelser og melder sig aldrig til store kor. Selv om jeg minder mest om eleverne på eneværelserne, kan jeg bedst lide de andre. Jeg misunder dem deres glade kontroltab og måden, de giver slip på sig selv. En dag vil de blive nogle fantastiske forældre og samfundsborgere, og i kærlighedsforhold vil de med åbne øjne og ro i sindet sætte deres lid til det menneske, de nu har besluttet sig for at dele livet med.
Hans-helge Krøjer Svendsenhar citeretfor 24 dage siden
Personligt synes jeg, at nuet er opreklameret. Lev hver dag, som var det den sidste, siger man, men det er noget pladder. Lad for guds skyld være med det. Gaderne ville ligge øde hen, ingen ville tage ansvar for noget. Folk ville blive i sengen hele ­dagen med deres elskede og ryge cigaretter, mens de ringede til deres forældre og tilgav dem alt. Jeg er så træt af nuet, altid er man midt i det, det er nu og nu og søreme også nu. Det er ingen forbrydelse at tænke på morgendagen.
Frank Schor Jørgensenhar citeretfor 24 dage siden
Der er også mange, der bliver viet i forbindelse med en dåb, siger forstanderinden,
Frank Schor Jørgensenhar citeretfor 24 dage siden
Jeg er en slags orakel, siger jeg, men de færreste ved det. Orakel,
Frank Schor Jørgensenhar citeretfor 24 dage siden
Hun har provinsens iboende angst for, at de nye familier skal fordufte igen, midt i lokalsamfundets opblomstrin
Lene Andersenhar citeretsidste måned
jeg snakker med folk, minder jeg om en, der går i krig. Jeg bliver ivrig, står alene i en suppe af lyde, lægger mig som en steg i skiver på et fad foran dem, en optøet isdessert med fjollede paraplyer i.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)