bookmate game
Stine Pilgaard

Meter i sekundet

Et ungt par bosætter sig på en højskole i Vestjylland med deres lille barn. De træder ind i en verden af fællessang, økolærere og en stærk vilje til lokalsamfundet. Han er lærer på skolen, og hun er med som påhæng. Teoretisk set vil hun gerne fællesskabet, men kommer alligevel til at skrive anti-højskolesange med en af de andre påhæng. Det bliver blandt andet til Slagsang for påhæng og Sommersang uden sol og en salme, en vuggesang, en drukvise. Langt hen ad vejen vil hun også gerne integreres i lokalsamfundet, men hun kommer skævt ind i de sociale sammenhænge, hun kan ikke rigtig afkode den vestjyske samtaleform, de korte sætninger og lange pauser.

Stine Pilgaard tager tråden op fra 'Min mor siger' og 'Lejlighedssange' med denne stærkt humoristiske, kloge og kærlighedsfulde roman om en ung kvinde, der flytter til Vestjylland med en stærk vilje til højskolelivets fællesskab, men alligevel kommer til at skrive slagsange i smug.

Stine Pilgaard, født 1984, er uddannet fra Forfatterskolen og Københavns Universitet. Hun fik et stort anmelder— og publikumgennembrud med debutromanen 'Min mor siger' (2012), som blev nomineret til DR Romanprisen, og som hun modtog debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for. I 2015 fulgte hun succesen op med romanen 'Lejlighedssange', som også talte til et stort publikum, modtog Bibliotekernes Forfatterpris (2016) og var nomineret til Læsernes Bogpris (2016).
170 trykte sider
Copyrightindehaver
Gutkind
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Forlag
Gutkind

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Louisehar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    😄Vildt sjov

    Historien sagde mig ikke så meget. Men Stine Pilgaards vendinger og sprog var en ren fornøjelse at læse.

  • Kirsten Elise Larsen Sydendalhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig

    Fantastisk bog. Hør den på lydbog og nyd de enestående sange!

  • Lene Timmhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

    Sjældent og meget længe siden jeg har grint hysterisk over en bog. Stine Pilgård har så meget fortjent De gyldne Laurbær for denne vidunderlige roman. Håber alle læser den!

Citater

  • Morten Riis Elkjærhar citeretfor 4 år siden
    Jeg elsker min svigerfamilie, men jeg trives bedst i disharmoni mellem syge mennesker. Det er i misforståelsernes verden, jeg har min gang, jeg registrerer konflikter, som andre mennesker trækker vejret. Helt automatisk analyserer jeg et tonefald, bemærker skarpheden i udkanten af en stemme. En såret følelse, en forurettet trækning ved munden, spændte kæber, løftede øjenbryn. Jeg kan glatte ud som ingen anden og afparere uenigheder på subtile måder, egentlig burde jeg have et firma. Min store sorg er, at normale familier ikke har brug for mine ydelser. Jeg smiler og leder efter faresignaler, sidder på spring, klar til at frelse dem fra noget, der aldrig vil ske. Skilsmisser er en by i Rusland, og godmodigheden går sin gang i sofaarrangementerne. Til jul rejser vi hjem til fødegården, og svigerdøtrene fjerner kernehuse og laver æbleflæsk. Vi anretter osteborde med rød og gul peberfrugt og folder servietter med glade nisser på. Jeg tager mig sammen og passer ind, det bedste jeg har lært. Du kan godt, hvisker jeg til mig selv, du er ubevægelig og hvid som en statue, du er et guldindrammet maleri i din farmors spisestue, du er hjorte og skovsøer, vuggende åkander. Du er IKEA, panisk zoom på blomsternes kronblade, dugdråber i solskin, millionvis af reproduktioner. Du er så neutral, at du hænger overalt på verdens hotelværelser, du er det sidste, folk ser, inden de sænker sig ned i badekarret og skærer pulsårerne over, du passer ind i ethvert hjem. Kære David. Det er min lille remse, måske kan den virke for din mand. Vis barmhjertighed. Harmoni falder ikke alle mennesker naturligt.
  • Lene Timmhar citeretfor 3 år siden
    Er der noget, der kan gøre mig paranoid, er det andre folks tillid, jeg får lyst til at svigte hurtigst muligt, simpelthen for at få det overstået.
  • Lene Timmhar citeretfor 3 år siden
    Kære besværlige
    Som mange andre holder jeg af at stå ved rælingen, når jeg er ude at sejle. Jeg har lagt mærke til, at de fleste, der ser direkte ned i det brusende hav, holder fast i rækværket, som om noget kunne suge dem nedad. Jeg tror, at der findes to slags mennesker på nattens skibe. Dem der er bange for at falde, og dem der er bange for at hoppe. Er der noget, der kan gøre mig paranoid, er det andre folks tillid, jeg får lyst til at svigte hurtigst muligt, simpelthen for at få det overstået. Da min kæreste for ti år siden forelskede sig i mig, følte jeg et stik af medlidenhed. Jeg så på hans strålende øjne og tænkte: Det her kommer du til at fortryde. Big time. Hans kærlighed er uforsigtig og forsvarsløs, og selv midt i mit vanvid ser han på mig, som man ville betragte en naturkatastrofe, der ikke efterlader et kontinent uden håb. Kære besværlige. Lyt ikke til Sting, for han springer over, hvor gærdet er lavest. Den vigtigste opgave i et parforhold er at tøjle sit selvhad. Det fine ved kæresters kærlighed er, at de modtager vores sorger som små gaver. Tak, siger de og bærer dem med sig, som var det deres eget mørke. Sådan kan livet være så smukt.
    Kærlig hilsen Brevkassen

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)