«Stæren
Ved Tøbrudstid fløjter Stæren sin Sang
og synger til midt i Skjærsommer;
da får den saa travlt hele Dagen lang
og tier først til Løvfaldet kommer.
Først da, naar Kornet er bragt under Tag,
og Nødden i Hylstret er moden,
— en stille, solklar Oktoberdag,
naar Løvet os rasler om Foden,
og Skoven staar som et Tempel tyst
med gyldenfarvede Kroner,
da hæver den atter sin vaarlige Røst,
de glade, bebudede Toner.»
H.V. Kaalunds digte maler skønne billeder af efteråret i Danmark. Den danske natur beskrives smukt og tidsløst og viser os, at mange ting ikke har forandret sig, siden digtene blev skrevet i 1877.
H.V. Kaalund (1818–1885) var en dansk digter, der som 15-årig kom i billedhuggeren H.E. Freunds atelier for at lære af den store mester. Senere kom han på Kunstakademiet, men efterhånden viste det sig, at hans sande talent lå i det skrevne ord. Han debuterede som forfatter i 1858 med digtsamlingen «Et forår», som blev den første i en lang række smukke digtsamlinger, skuespil og fabler.
