J. W Goethe

Den unge Werthers lidelser

D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 2 måneder siden
Når du spørger, hvordan folk er her, må jeg svare: Som alle steder! Der er noget ensformigt ved menneskeslægten. De fleste arbejder størsteparten af tiden for at kunne leve, og den smule fritid, der bliver til overs, gør dem så ængstelige, at de tager alle midler i brug for at blive den kvit. O du menneskets bestemmelse!
Men de er skam rigtigt flinke! Når jeg mangen gang glemmer mit eget, mangen gang sammen med dem nyder de glæder, det endnu er tilladt et menneske at nyde, som at sidde ved et veldækket bord og pjanke og spøge ganske åbenhjertigt og troskyldigt, eller arrangere en køretur eller en dans, som det nu passer med dagen og timen, eller noget andet af den slags, så har det en ganske god indvirkning på mig; den tanke må blot ikke dukke op, at så mange andre evner ligger gemt i mig, som alle sammen ubrugte rådner bort og som jeg omhyggeligt må holde skjult. Ak hvor det dog indsnævrer mit hjerte. – Og alligevel! At blive misforstået er jo uundgåeligt for sådan nogle som os.
Ak, at min ungdoms veninde er gået bort, ak at jeg nogensinde har kendt hende! – Jeg ville næsten sige: Du er en tåbe! Du søger, hvad man ikke kan finde hernede! Men jeg har ejet hende, jeg har følt hendes hjerte, hendes ædle sjæl, i hvis nærvær jeg syntes, jeg var mere end jeg var, fordi jeg var alt det, jeg kunne være. Gode Gud, var én eneste evne ubrugt i min sjæl dengang? For hende kunne jeg da blotlægge hele den vidunderlige følelse, mit hjerte omfatter naturen med. Var vort samvær ikke et evigtvarende spind af den sarteste følelse, det skarpeste vid, hvis nuancer, selv når de næsten gik for vidt, dog alle sammen var præget af åndens stempel? Og nu! – Ak, de år, hun havde forud, førte hende til graven før mig. Aldrig vil jeg glemme hende, hendes klare forstand og hendes guddommelige tolerance.
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 2 måneder siden
Når du spørger, hvordan folk er her, må jeg svare: Som alle steder! Der er noget ensformigt ved menneskeslægten. De fleste arbejder størsteparten af tiden for at kunne leve, og den smule fritid, der bliver til overs, gør dem så ængstelige, at de tager alle midler i brug for at blive den kvit. O du menneskets bestemmelse!
Men de er skam rigtigt flinke! Når jeg mangen gang glemmer mit eget, mangen gang sammen med dem nyder de glæder, det endnu er tilladt et menneske at nyde, som at sidde ved et veldækket bord og pjanke og spøge ganske åbenhjertigt og troskyldigt, eller arrangere en køretur eller en dans, som det nu passer med dagen og timen, eller noget andet af den slags, så har det en ganske god indvirkning på mig; den tanke må blot ikke dukke op, at så mange andre evner ligger gemt i mig, som alle sammen ubrugte rådner bort og som jeg omhyggeligt må holde skjult. Ak hvor det dog indsnævrer mit hjerte. – Og alligevel! At blive misforstået er jo uundgåeligt for sådan nogle som os.
Ellen Margrethe Holmboe
Ellen Margrethe Holmboehar citeretfor 9 måneder siden
III, blev jeg helt ude af mig selv, sagde hende alt, hvad der lå mig på sinde, og først efter nogen tids forløb, da Lotte henvendte sig til de andre, gik det op for mig, at de overhovedet var til stede og hele tiden havde siddet der med opspilede øjne.
Ellen Margrethe Holmboe
Ellen Margrethe Holmboehar citeretfor 9 måneder siden
Omtrent en times gang herfra ligger der et sted, som kaldes Wahlheim I.
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Sikkert fordi vi nu engang er skabt sådan, at vi sammenligner alting med os selv og os selv med alting, så afhænger lykke og ulykke af de objekter, vi jævnfører os med, og da er intet farligere end ensomheden.
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
vi skal nok finde hinanden igen, kende hinanden igen blandt alle andre
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Jeg kan aldrig spadsere i måneskin, aldrig, uden at møde tanken om mine døde, uden at følelsen af død, af det fremtidige, griber mig
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
jeg anede svagt, hvilken skueplads dette sted skulle blive for salighed og smerte.
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Når vi mister os selv, mister vi dog alt.
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
en strøm af tårer bryder da ud af mit beklemte hjerte, og utrøstelig græder jeg en dyster fremtid i møde.
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Et forhæng er trukket til side for min sjæl, og det uendelige livs skueplads forvandler sig til den evigt åbne gravs afgrund
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Skulle det da være sådan, at det, der skaber menneskets lyksalighed også bliver kilden til hans ulykke? Mit hjertes fulde, varme følelse for den levende natur, som strømmede ind over mig med så megen henrykkelse, som skabte verden om til et paradis for mig, er nu en uudholdelig bøddel, en plageånd, som forfølger mig alle steder
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Sådan som vel ingen på denne jord har let ved at forstå den anden.
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
mennesket er menneske, og den smule forstand, man måske har, kommer kun lidt eller slet ikke i betragtning, når lidenskaberne raser og det menneskeliges grænser begynder at snære. Tværtimod
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
som hun nu kaster alle sine forhåbninger på, glemmer verden rundt om sig, hører intet, ser intet, føler intet andet end ham, den eneste, længes kun efter ham, den eneste
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Og jeg finder det ligeså besynderligt at sige, at det menneske er fejt, som tager sit eget liv, som det ville være upassende at kalde ham en kujon, som dør af en ondartet feber.
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Man høster ringe ære af at tale om noget, man ikke har sine følelser med i.
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Thi det er da lettere at dø end standhaftigt holde et pinefuldt liv ud.
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Lidenskab! Drukkenskab! Vanvid! I står så rolige, så udeltagende, I moralister, skælder drukkenbolten ud, skyer den afsindige, går forbi som hin præst og takker Gud som farisæeren, at han ikke har skabt Jer som én af disse
D’ hyggeligt
D’ hyggeligthar citeretfor 10 måneder siden
Kære ven, hvad hjælper forsigtighed? Faren lader sig ikke forudberegne! Og dog ...
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)