Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.
Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.
Fjerde bind fortæller om de læger og kirurger, der blev uddannet, efter man i januar 1838 forenede den medicinske og kirurgiske eksamen, og som døde inden udgangen af 1900. Der er tale om flere hundrede læger, og ikke alles biografi er derfor lige så omfattende, som vi ser i værkets første tre bind. Ikke desto mindre fortæller de mange biografier en samlet historie om lægestandens udvikling i løbet af det 19. århundrede.
Kristian Carøe (1851–1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet «Ugeskrift for Læger». Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk «Den danske lægestand 1479–1900», der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.
