En bevægende historie om kærlighed, sorg, sygdom, familie, omsorg, håb, vilje, ægthed, ensomhed, fortvivlelse, glæde – livet og døden. Det er også en historie om at sige ja til hinanden midt i livets svære stund og fortælle en 18-årig teenager, at hans far skal dø af den samme sygdom, som hans mor døde af.
Hele familien er samlet i det lille hjem i Nordsjælland på en smuk og frostklar dag i februar. Midt i stuen står en hospitalsseng. I sengen ligger Dave, som drager sit sidste åndedrag præcis fire måneder efter, at han fik stillet diagnosen kræft i bugspytkirtlen. Knap 46 år gammel.
I denne inderlige og personlige beretning fortæller Marian Prestage uforskønnet om sin mands sygdom og død samt de svære måneder og år efter, hvor hun forsøger at få hold på sit liv igen.
Der findes ingen facitliste, når det handler om at håndtere sorg. Men Marian fortæller i denne bog, at det er muligt at komme gennem sorgen – at sprede skyerne og genfinde solskin. Vi hører om hendes tanker og følelser, og om hvordan hun håndterer sorgen og kæmper for at finde fodfæste som enke på bare 36 år. Hun skildrer det sårbare og svære møde med omgivelserne, som er præget af berøringsangst. Og ikke mindst, hvordan det er muligt at finde glæden og livskraften igen.
Bogen henvender sig til fagpersonale, der arbejder med døende og deres pårørende, til psykologer samt til de mennesker, der har mistet en nærtstående.