Justin Cronin

Spejlbyen

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
  • Thomas Linnemann Rasmussenhar citeretfor 7 år siden
    Tre ord: Kom til mig.
  • Allan Falk Randahar citeretfor 4 år siden
    »For at nå frem til den her ø.«
  • Frank Grønninghar citeretfor 5 år siden
    enderne og skruede dem fast i detonatoren. Han stod med ledningen og så en sidste gang ind i panelet. Han var bare nødt til at gætte. Den her? Nej, den.

    Der lød en skudsalve bag ham. »Det er ikke fis, Michael, vi har omtrent ti sekunder!«

    Han splejsede ledningernes ender sammen med fire hurtigt viklinger. Alicia gik baglæns hen mod ham, mens hun affyrede korte salver. Lyden rungede fra tunnelens vægge og hamrede mod hans trommehinder. Hold da kæft, hvor var han træt af det her. Han var træt af at gætte og arbejde i mørke, træt af lækkende ventiler, dårlige kredsløb og smadrede relæer – han var træt af ting, der ikke virkede og ikke ville føje sig efter hans vilje.

    »Jeg har brug for lidt hjælp her,« råbte Alicia.

    Hendes riffel var tom, så hun kastede den fra sig og trak et par knive fra sit bælte – én til hver knyttet næve. Michael greb hende om livet og trak hende ind til sig.

    Tunnelen var én stor sprællende masse.

    De faldt bagover, da den første viral sprang fremad. Michael trak sit håndvåben og affyrede to skud. Det første prellede med en gnist af mod dens skulder, mens den anden ramte den i venstre øje. Blodet sprøjtede, da den faldt om på gulvet med et skingert hyl.

    De skubbede sig tilbage mod skottet. Michael affyrede sin pistol, mens han maste hælene mod betonen og trak Alicia gennem det stinkende vand med en arm omkring livet på hende. Han havde 15 skud i magasinet og yderligere to magasiner stukket i en lomme, som var uden for rækkevidde og til ingen nytte.

    Bundstykket satte sig fast.

    »Åh, for fanden, Michael.«

    Det var altså endestationen. Hvor havde den nærmet sig langsomt, og hvor var den dukket hurtigt op. Man tror aldrig for alvor, at den kommer, tænkte han, og så er den her, før vi ved af det. Alt det, man har gjort i sit liv, og alt det ugjorte tillige, blev udslettet på et øjeblik. Han smed pistolen fra sig og trak Alicia tæt ind til sig. Han greb om stemplet med hånden.

    »Luk øjnene,« sagde han.

    Forandringen var komplet.

    Fannings ansigt var stadig tippet opad, læberne var adskilte, og øjnene lukkede. Han udstødte et tilfredst suk dybt nede fra brystet. Væsnet foran Amy lignede ikke noget, hun nogensinde havde set eller forestillet
  • Charlotte Nielsenhar citeretfor 7 år siden
    Stemmer voksede i volumen – mest børn for hvem en rædslernes nat pludselig, og på en aldeles uforudset måde, havde åbnet en dør til en fuldstændig anden tilværelse. De var faldet i søvn i én verden og vågnet op i en anden
  • Charlotte Nielsenhar citeretfor 7 år siden
    Amy fik også øje på hende.
    Hun stak sværdet i skeden og spurtede frem. Viralerne kom stormende ned ad dokken. Den lille pige var stivnet af rædsel. Amy løftede hende op på hoften og satte i løb. Med sin ledige hånd vinkede hun Peter fremad. »Du skal ikke vente!
  • Maria Lundquisthar citeretfor 7 år siden
    heo og hans kone, Mausami, og Sara, som blev kaldt Heleren Sara, Hollis’ kone.
    For en stor hær af viraler havde belejret og dræbt alle og enhver på stedet Roswell, hvor de havde søgt beskyttelse. Og kun to i deres følge overlevede. Og disse var Hollis den Stærke, Saras ægtemand, og Caleb, søn af Theo og Mausami.
    Og de blev alle opslugt
  • Karen Juul Andreasenhar citeretfor 7 år siden
    Though my soul may set in darkness,
    it will rise in perfect light;
    I have loved the stars too fondly
    To be fearful of the night.
    – Sarah Williams,
    The Old Astromoner to His Pupil
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)