Malene Ravn

I dine øjne

Erik bliver født i 1930 på et mødrehjem i København. Hans mor, Gudrun, er kun 18 år, og Gudruns graviditet vækker skandale i Aalborg, for faren viser sig at være kineser. Gudrun er tvunget til at give barnet fra sig kort efter fødslen, men tager siden arbejde på det asyl, hvor Erik bor, uden at fortælle nogen, hvem hun er. Da hun flere år senere bliver gift med Alfred, henter de drengen hjem.

Eriks far er den 45-årige kinesiske tryllekunstner Lai Fun, som kom til København i 1902 og blev udstillet i Tivoli. Men Lai Fun vil ikke vedkende sig faderskabet, for han er allerede gift med Agnete og bor i en taglejlighed i Istedgade.

Erik vokser op med en klar bevidsthed om at være anderledes, øjnene, hårets og hudens farve stempler ham i skolegården og på gaden, hvor hans egen bedstefar ikke vil hilse på ham, når andre kan se dem. Men Erik beslutter sig for at vende sin fortid ryggen og skabe sig et nyt liv. Da han er blevet voksen, er udlært elektriker og har fundet sammen med Kirsten, vælger han, at hans datter, Nete, ikke skal vide noget om hans baggrund.

Først da Nete bliver voksen, får hun kendskab til historien om sin kinesiske farfar. Mens Netes far skammer sig forfærdeligt over sit ophav, ser Nete det kinesiske islæt som en positiv tilføjelse til sin familiehistorie, og som en vej til at nærme sig sin far. I sommeren 2001 tager hun til Kina sammen med sønnen Andreas, og hun får et indtryk af, hvor fremmed og uigennemtrængeligt Danmark må have fremtonet for en kineser i 1902.

I DINE ØJNE er en stor fortælling om den dansk-kinesiske Erik og hans families liv gennem hundrede år i Danmark. Om vores skiftende opfattelser af identitet, af etniske tilhørsforhold og vores længsel efter at høre til, i en familie, i et fællesskab, i et land.
419 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2018
Forlag
Gyldendal

Lignende bøger

Andre versioner af bogen

Vurderinger

    Joan Børglumhar delt en vurderingfor 6 måneder siden
    👍Værd at læse

    Har man læst Jesper Wung Sungs bog om hans bedstefars rejse til Danmark og det liv han fik, så er denne bog en god samtidsbeskrivelse som føjer endnu en brik til forståelsen livet for de mennesker der kom hertil som fremmede og eksotiske. Det har været en meget udfordrende opgave at prøve at blive accepteret og finde sig tilrette med de vilkår man kunne opnå.
    Den er absolut værd at læse.

    Jens Jakob Jacobsenhar delt en vurderingfor 7 måneder siden
    👍Værd at læse

    Medrivende.

    Peter Emanuel Melskenshar delt en vurderingfor 8 måneder siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🌴God til stranden
    🚀Opslugende

    Utrolig god og velskrevet bog. Meget hjerteskærende at høre om Eriks liv, som på forhånd blev defineret af hans etniske ophav og hvordan dette faktum i det meste af Eriks liv betød massiv svigt fra de mennesker som burde elske ham og en stor og konstant modgang.

Citater

    Erik Andersenhar citeretsidste år
    Lai Fun retter sig op og ser på hende. Hun har drejet hovedet væk fra ham. Sådan står de længe; han der står og ser på hende, hun der ikke vil se på ham. Ekkoet af hendes runkne stemme flyder rundt om ham.
    Jonna Kristensenhar citeretfor 2 år siden
    Det svier i Jens Peter at den dreng findes, at han bor i samme by som ham, at han går på gaden.
    Lægen og litteratenhar citeretfor 2 år siden
    Kan det være at Agnete elsker sine ufødte børn så højt at hun ikke vil udsætte dem for livet her?

På boghylderne

    Bookmate
    Slægtsromaner
    • 16
    • 241
    Bookmate
    Malene Ravn
    • 4
    • 16
    Helene Juul Jensen
    Bøger 1
    • 395
    • 11
    hellepihl
    Helle
    • 413
    • 4
    Lægen og litteraten
    Best of 2018 (Danmark)
    • 23
    • 3
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)