bookmate game
Vibeke Marx

Kun en kladde

Nia har aldrig vidst, at hun er adopteret, men det går op for hende, da hun finder et udkast til et brev i skraldespanden. Brevet er til Nias biologiske mor, der tilsyne­ladende sidder i fængsel for drabet på sit eget barn. Tilværelsen braser sammen om ørerne på Nia, og hun rejser til Australien for at finde sandheden om sig selv og sit ophav.

KUN EN KLADDE er en gribende og gåde­fuld fortælling om adoption, identitet og om forholdet mellem mødre og døtre. Samt en mu­lig løsning på en virkelig kriminalgåde.
209 trykte sider
Copyrightindehaver
Modtryk
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Forlag
Modtryk

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Margit Jensenhar delt en vurderingfor 6 år siden

    fin historie

  • Anne KLhar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

    Virkelig smuk og velskrevet bog.

  • Mogens Christensenhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Henrik Strubehar citeretfor 4 måneder siden
    Måske havde hun allerede et forhold til en anden mand eller datede livligt på Tinder eller værre steder. Tanken gav mig gåsehud.

    Vi bestilte tapas og hvidvin og klarede at holde noget, der lignede en konversation, i gang, mens vi spiste, men så tyndede ordene ud, og vi sad der bare omringet af stemmer, der næsten druknede i den meget høje musik, som ingen af os brød os om. Alligevel tøvede vi med at gå, vel i erkendelse af, at det ville være endnu vanskeligere at være alene.

    “Hvad skal du så bruge dit sabbatår til?” spurgte hun endelig.

    Jeg mærkede svimmelheden igen og måtte støde ordene ud enkeltvis: “Jeg havde tænkt, at jeg ville til Australien.
  • Henrik Strubehar citeretfor 4 måneder siden
    Det var helt igennem pinligt, jeg forstod simpelthen ingenting. Jeg ville ham så meget, men af en eller anden grund nægtede min krop at gennemføre akten.

    Da han var gået, fik jeg en voldsom hovedpine. Jeg ville ønske, at jeg kunne græde, men der var ingen forløsning, bare en masse spørgsmål, og næste gang vi mødtes, gik vi forbi hinanden som tilfældige bekendte.
  • Lena Kjemshar citeretfor 6 år siden
    lille del udgjorde en figur i sig selv og var skåret i træ, så smukt poleret, at årerne glødede. På et tidspunkt var ungen blevet væk, og jeg sad længe og betragtede

På boghylderne

  • Modtryk
    modtryk
    • 425
    • 122
  • Helene Juul Jensen
    Bøger 1
    • 473
    • 14
  • Gitte Korsholm Kristoffersen
    Gitte
    • 58
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)