Thomas Bredsdorff

Tøsne og forsytia

I 2012 fik Thomas Bredsdorffs kone Lene konstateret Alzheimers.  I TØSNE OG FORSYTIA fortæller han med stor ærlighed om hendes sygdomsforløb, fra de første symptomer viser sig, til Lene fire år senere kommer på plejehjem. Det er en fortælling om tab — af hukommelse, sprog, tid— og rumfornemmelse og ikke mindst samliv — men det er også en fortælling om alle de uventede lyspunkter, om Lenes daglige gang i det uundværlige aktivitetscenter Huset, om timerne med musikterapeuten Hugo og om hendes pludselige glimt af klarhed og glæde. Thomas Bredsdorff dykker desuden ned i skøn— og faglitteraturen, hvor han går på opdagelse i aldringens filosofi og Alzheimers’ idéhistorie. TØSNE OG FORSYTIA er et klogt, usentimentalt og vigtigt vidnesbyrd om alderdom og Alzheimers.
203 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2017
Forlag
Gyldendal

Lignende bøger

Andre versioner af bogen

Vurderinger

    Kirsten Andersenhar delt en vurderingfor 5 måneder siden
    👍Værd at læse

    Oplysende, lærerig og fortvivlende. Smuk!

    Helle Wiedemannhar delt en vurderingfor 3 år siden
    💡Lærerig

    Fantastisk smuk bog. Vi burde alle læse den. Demens sygdom kan ramme os alle. Os selv eller pårørende.

    Maria-Luisa Londorf Behrendthar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

    Super interessant og kærligt beskrevet. Min mor har fået Alzheimer, og bogen hjalp mig til større forståelse - vi pårørende er heller ikke alene. Tak for din fortællemåde. Et stort plus at Lene har sin musik.

Citater

    Henrik Madelung-Petersenhar citeretfor 4 måneder siden
    *
    Jeg kommer til at tænke på en dag i det øde norske fjeld, fjernt fra Alpernes høvlede pister. Det er klingrende frost, solskin, vindstille. Sneen ved siden af løjpen kaster solens lys tilbage i alle retninger, for kigger man nærmere efter, er sneen jo ikke plan, men en flade af krystallinske snefnug. Jeg tror hjernen er som
    Lars Trap-Jensenhar citeretfor 8 måneder siden
    Der udviklede sig noget Ballinger kalder ‘den gerontologiske religion’, hvis vigtigste trossætning er at gamle mennesker ikke adskiller sig fra yngre mennesker ved andet end alder.
    Timhar citeretsidste år
    Det er godt set at demensen nedsætter dødsangsten. Måske er det hvad vi har til fælles, omsorgsgiveren og omsorgsmodtageren: at vi ikke er særlig bange for at dø. Vi har prøvet det der er værre. Man siger at Jesus påtog sig alverdens byrder, men det er en overdrivelse. Han smuttede fra alderdommen.

På boghylderne

    Rikke Breitenstein
    Vil læse
    • 168
    • 2
    Janne Sidse Larsen
    Sidse skal læse
    • 32
    • 2
    Michael Møller
    Michael færdig
    • 52
    • 2
    Ulla Borch Thomsen
    Ullas
    • 54
    • 1
    Jacob Green Schou
    Malou
    • 66
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)