Citater fra »De ualmindelige – Det rygende timeglas« af Jennifer Bell

Emmet Sparrow tog endnu en tår af sin kaffe og stillede kruset på skrivebordet hvor der lå en bordskåner med teksten BEVAR ROEN. TAG JOB PÅ ET MUSEUM. Han strakte sig og gabte. Det var ved at blive sent, og han skulle være hjemme til tiden i dag – han havde lovet sin datter, Ivy, at de skulle afslutte det spil skak de var begyndt på forleden aften. Hun havde været meget interesseret i brætspil i den sidste tid.
Bedstemor Sylvie trådte på den sodplet sækken havde efterladt. »Nå, det spolerede en af Amos’ teorier. Det Store Ualmindelige Gode kan ødelægges, ser det ud til.« Hun sukkede og trak Ivy og Seb ind i et knus. »Er I okay, I to?«
jer i nærheden af mig,« sagde bedstemor Sylvie
Flammerne dannede et rygende timeglas på værtshusets facade. I løbet af sekunder var hele bygningen opslugt af ilden. Folk råbete og begyndte at løbe væk.
Hun hørte noget pusle bag sig og snurrede rundt på stedet samtidig med at hun stak hånden i lommen efter sin yoyo
Vent lige lidt ... det værste sted i verden?« spurgte Seb. »Hvordan skal vi finde –?«
Han blev afbrudt af en
Bedstemor Sylvie lod sig glide ind på bænken
I samme øjeblik Ivy stak hovedet ud af Den Store Ualmindelige Sæk, fik hun øje på Judys rulleskøjter. »Judy!« Hendes hjerne arbejdede på højtryk for at finde på en forklaring mens hun kravlede ud på gulvet på deres værelse i Cabbage Moon. »Øh ... Det her er ikke hvad det ser ud som om ...«
Judy stirrede på sækken ved Ivys fødder. Hun havde
Da de nærmede sig Hoff & Winkle’s Hobsmatch Magasin, satte de farten ned og gik om til den
Seb holdt døren til Cabbage Moon åben for Ivy der fulgte efter ham udenfor. »Jeg har aldrig før sovet så dårligt.«
Ivy gned støvet af øjnene, hoppede af moppen og landede på gruset. Seb tog et par dybe indåndinger og forsøgte at få sine indre organer til at falde til ro
Da de passerede hen over mindesmærket i
Denne vej,« hviskede Judy. Hun smuttede ud på afsatsen og stak så hovedet ind ad døren igen
Bjørnen udstødte et brøl af overraskelse da
Døren gik op uden problemer, men det eneste Ivy kunne se på den anden side, var tyk, sodfyldt
De nærmede sig brønden uden at tiltrække sig opmærksomhed. Tre spektre svævede rundt uden for det nærmeste telt hvor de sludrede stilfærdigt med hinanden. Under sit sidste besøg i Lundinor havde Ivy hørt dem synge i kor, og da hun kom tættere på, kunne hun høre at selv deres talestemmer var melodiske
»Okay, okay, helt i orden. Jeg skal nok spørge.«
Ivy knugede skuldertasken ind til brystet mens hun masede sig gennem menneskemængden. Varmen var kvælende, og den højlydte snak gjorde at hun havde svært ved at høre Seb og bedstemor Sylvie bag sig.
»Er du helt sikker på det her, bedstemor?« spurgte Seb og stak fingrene ind under remmene på sin rygsæk. »Det ser altså ikke ud som om der er nogen indgang til Lundinor her i nærheden.«
Ivy rettede på skrivebordslampen så hun bedre kunne se det sår Seb havde fået i panden. Skrammen var ikke særlig dyb, men huden omkring den var rød og ophovnet. »Ham Græshoppemanden må have grebet dig i luften inden du ­nåede ned i sækken,« sagde hun og duppede hudafskrabningen med fugtigt vat. »Tror du han er Selenas nye håndlanger?«
bookmate icon
Én betaling. Stakkevis af bøger
Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)