Lars Andersen

Den glemte inkvisition

Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt tid. Så kunne de lære det. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance.
123 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019

Lignende bøger

Vurderinger

    Michael Damhar delt en vurderingfor 2 måneder siden
    👍Værd at læse

Citater

    Jonas Holm Stølsvig Simonsenhar citeretfor 6 måneder siden
    Den 24. april 1818 gjorde stokmesterens håndlanger sit grundige arbejde. Den nihalede pisk, måske vædet med saltvand, ramte hårdt på ryggen af værtshusholder Christian Otto Nagel (1771-1846). Han var mistænkt for at stå i spidsen for en tyvebande, der huserede i det indre København. Den 46-årige Nagel havde siden 1813 drevet et skummelt værtshus i St. Brøndstræde. Det var et sted for alfonser, tyveknægte og undvegne slaver fra Stokhuset. Fra beværtningen skulle han have drevet sit lyssky spil, planlagt indbrud og udstyret personer med ’tyve-nøgler’.
    Lene Taasti Pedersenhar citeretfor 8 måneder siden
    Det hænger sammen med, at i en tid, hvor kriminaltekniske metoder var begrænsede, var den mistænktes rene tilståelse retssystemets alfa og omega

På boghylderne

    Tove Sørensen
    100 DANMARKSHISTORIER
    • 42
    Michael Dam
    Michael
    • 20
    Lene Taasti Pedersen
    Studie
    • 2
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)