Det er juli 1993. Lyden af en jernspade lyder i den finske morænejord. Lagerhallens pladevægge og sommernattens blå skumring skjuler den gravende mand. Han har travlt. Mon det er dybt nok? Spaden bliver sat i jorden igen og igen. En svedperle løber fra tindingen og ned på halsen og gennemvæder skjortekraven. Det tunge åndedrag giver ekko i graverens ører. I jorden åbner der sig en mørk, langstrakt halv meter dyb grav. Er der nogen, der kigger? Den gravende ser sig omkring og lytter. Kun et par øjne følger arbejdet, men det blik er livløst. En grav. Hurtigt dække den til med sand. Manden med spaden udjævner sandet på graven og skjuler en frygtelig forbrydelse i jorden. Aino Mattila er forsvundet. Oppe på åsen lyder gøgens kukken.
