Citater fra »Vi kunne alt« af Merete Pryds Helle

Han gik hen og klappede hunden. Han drejede persiennerne, så han kunne se ud i den tomme gård, og tændte sig en cerut. Han rakte pakken frem mod Merle, men hun rystede på hovedet
Vejbanen forsvandt med et afsindigt knasende brag. Merle holdt sig for ørerne. Sprækken standsede en meter foran hende

8 februar 1972

Far siger, at mor ville arbejde, hvis hun var rask, sagde Merle.
– Der kan du se, sagde Gerda. – Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget
Merle bandt den første hundredekroneseddel fast til en gren, så han kunne se, at pengene voksede på træerne
Merete rejste sig stadig grinende og så på sit ur. Merle ville også gerne have et armbåndsur, men Ane sagde, at de ikke kunne strø om sig med penge, sådan som prydserne gjorde, fordi hun var lænket til sin tilværelse på en måde, ingen af dem forstod
Merle tænkte, hvordan det ville føles at være gift med ham og bo i det lyserøde bindingsværkshus.
De gik forbi rækkehusenes dybe carporte, hvor et par mænd stod og vaskede biler, mens fruerne hængte vasketøj op i den lille gård mellem carporten og rækkehuskøkkenet
Merle svingede yoyoen op i luften og kørte Jorden rundt. Hun havde lyst til at lade den ramme Merete i baghovedet
Når noget er hårdt, sagde hun, – skal man have noget blødt.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)