Stefan Zweigs novelle “Den begravede lysestage” er skrevet som en legende, og indenfor de rammer skildrer den hele det jødiske folks lidelseshistorie med udgangspunkt i den syvarmede lysestage fra Salomons tempel. Lysestagen, der bliver slæbt til Rom af Jerusalems ødelægger, Titus, hvorfra den bliver stjålet af vandalerne og bragt til Karthago for til sidst at ende i Byzans, bliver symbolet på det jødiske folks omflakken, og da den til slut bliver bragt fra Byzans til Palæstina, hvor den bliver begravet, peger det frem mod oprettelsen af staten Israel.
Stefan Zweig (1881–1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920‘erne og 30‘erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.
