Vi er ikke dyr, men vi er tyskere, Mattias Tesfaye
Bøger
Mattias Tesfaye

Vi er ikke dyr, men vi er tyskere

Læs
336 trykte sider
Voldsomme forandringer af det tyske arbejdsmarked har de seneste 10–15 år fået en ny underklasse til at vokse frem. I dag lever millioner af tyskere på fattigdomsgrænsen, til trods for at de har et arbejde. Samtidig svækkes troen – især hos de lavtlønnede – på, at det nogensinde kan blive anderledes. Denne gruppe af “arbejdende fattige”, særligt blandt faglærte og ufaglærte arbejdere, spreder sig over hele Europa. I USA og England kalder man dem for working poor.
Er denne udvikling også på vej til Danmark?
Forfatteren beskriver udfordringer i et arbejdsliv, der er hverdag for flere og flere. Et arbejdsliv, der kun sjældent beskrives og diskuteres i den danske offentlighed. Bogen er et aktuelt og personligt indlæg i den politiske debat, hvor læseren møder forfatterens mormor, Malcolm X, Bølle Bob, reggae-stjernen Natasja, metalarbejderen Bamse, narkogangstere fra Chicago, Pia Kjærsgaard, Sultan Mehmet II, fjerkræslagteren Gary og et større galleri af europæiske lønmodtagere, der alle har nogle historier, vi normalt ikke hører så meget til.
Mattias Tesfayes arbejde er at køre rundt på byggepladser og tale med både danske og udenlandske arbejdere. Det har givet ham mange konkrete erfaringer med udviklingen af en del af arbejdsmarkedet, der er under opbrud i disse år. En del af disse historier er fortalt og fortolket i denne bog.
“Vi er ikke dyr, men vi er tyskere” beskriver udfordringerne i et arbejdsliv, der er hverdag for store dele af den tyske befolkning, og som ifølge forfatteren også er på vej til Danmark.
Mattias Tesfaye. Født 1981. Uddannet murersvend 2001. Ansat i 3F, Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Samfundsdebattør, skribent i Ekstra Bladet og blogger på Politken.dk. Medlem af SF siden 2008. Mattias Tesfaye er opvokset i Århus, men bor nu i København sammen med sin kæreste og søn. I 2005 udgav han romanen Livremmen.
Vurdering
Føj til hylde
Læs
1Boghylde
0Vurderinger
4Citater

Én betaling. Stakkevis af bøger

Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!

Du har altid noget at læse i

Venner, redaktører og eksperter kan hjælpe dig med at finde nye og interessante bøger.

Læs – når som helst, hvor som helst

Din telefon er altid med dig, så det er dine bøger også – selv når du er offline.

Vurderinger

👍
👎
💧
🐼
💤
💩
💀
🙈
🔮
💡
🎯
💞
🌴
🚀
😄

Hvad synes du om bogen?

Log ind eller tilmeld dig
Der var jo boller og kakao hjemme hos Peter forleden, startede Lisbeths mor. – Og så vidt jeg kan forstå på Lisbeth, så fik Peter den store røde lastbil fra Transformers af Klement. Jeg ved ikke, hvad den koster, men det er i hvert fald mere end de 20 kroner, vi har besluttet her i klassen. Vi er nogle stykker, der har snakket om det. Vi mener, det er vigtigt, at alle respekterer vores beslutning, ellers risikerer vi et gaveræs, der løber løbsk.
– Men Peter og Klement er bedstevenner. De har hjulpet hinanden med lektierne og har det rigtig godt sammen, afbrød Klements far, der var klassens rigmand. – Hvis vi vil give en flot gave, så gør vi det. Det bestemmer vi vel selv.
– Du brugte det samme argument, dengang vi besluttede at lægge et loft på gaverne, fortsatte Lisbeths mor. – Men vi andre mener, det er vigtigt, at alle børnene får mulighed for at deltage i fødselsdagene, og det får de ikke, hvis gaverne bliver dyrere og dyrere. 20 kroner er i forvejen mange penge. Der er over tyve elever i klassen, det bliver til mange gaver på et år. Og de fleste af os har jo også børn i andre af skolens klasser.
– Men jeg tvinger jo ikke nogen til at give dyrere gaver, insisterede Klements far. – I kan give, lige hvad I har lyst til. Så længe vi også får lov til at gøre, hvad vi har lyst til. Jeg forstår simpelthen ikke, at I kan stå der som voksne mennesker og indskrænke vores frihed.“
Jeg tror, jeg kan huske min egen oplevelse af denne aften af to forskellige årsager. For det første var jeg overrasket og stolt over at forstå noget, som en voksen mand var for dum til at fatte. Jeg var selv blevet væk fra Peters fødselsdag, fordi jeg var flov over den lille gave, min mor havde råd til at give mig med så sent på måneden. Så i stedet for at cykle ned i villakvarteret til Peter, var jeg cyklet op i Veri Centret og havde brændt et par timer af, før jeg kom hjem til min mor og fortalte om alle kagerne og skattejagten. Næste dag i skolen fortalte jeg, at jeg havde været i Tivoli med min fætter.
– Så er det sgu da klart, vi taber for tiden. Hvis folk tror, at skatten og fagforeningen og sikkerhedsreglerne, ikke angår dem. De har ikke ejerskab til en skid andet end dem selv. Vi har glemt, at det er nogle forhold, vi selv har kæmpet for. Og vi har glemt den elendighed, de afløste.
Må læse, Trine  Z. L.
Trine Z. L.
Må læse
  • 5
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)