Blueeyedboy

Hvor går spejlbilledet hen, når spejlet er knust?

Intet slutter. Alles historie begynder midt i en andens fortælling, med filtrede fortælletråde, der bare venter på at blive redt ud.

Kærlighed? Tja. Der er så mange slags. Der er eros: den enkleste og mest forgængelige af alle. Der er filia: venskab, loyalitet. Der er storge: den kærlighed et barn giver sine forældre. Der er thelema: ønsket om at optræde. Der er agape: platonisk kærlighed, til en ven, til en verden, til en fremmed, man aldrig har mødt, kærligheden til hele menneskeheden.

Lyder det bekendt? De siger altid, at man skal skrive om det, man kender til. Og fiktion er et glastårn bygget af en million små sandheder, små sandkorn smeltet sammen, så de udgør én enkelt glitrende løgn –

barndommens små, men intense sorger genkaldt gennem disen af voksen sorg

og nogle gange er den lille pige, der er faret vild i skoven, mere end en enkelt mundfuld for den store stygge ulv...