At leve smukt

som en sympatisk, fleksibel og åbenhjertig person – og det var også delvist

At leve er ikke at vide, hvad der vil ske i det næste øjeblik, og på hvilken måde det sker. Når du ved det, begynder du at dø en lille smule. Som kunstnere ved vi det aldrig helt, vi gætter. Vi kan tage fejl, men vi vover springet ud i mørket igen og igen.
Agnes de Mille

I buddhismen kaldes stærke følelser som vrede, jalousi, stolthed og begær for kleshaer, der er konfliktfyldte følelser, som gør sindet uklart. Kleshaerne er vores redskab til at undslippe følelsen af grundløshed, og hver gang vi giver efter for dem, bliver vores eksisterende vaner endnu stærkere. I buddhismen kaldes denne gentagelse af de samme mønstre for samsara – og samsara er lig med smerte.
Vi forsøger hele tiden at komme væk fra tilværelsens fundamentale

Det er en fin praksis instruktion: Når vi kommer i kontakt med grundløshed er en måde at håndtere denne skarpe og sårbare følelse at ‘gøre et og et halvt minut tingen’.

I stedet gør vi det, som er allermest skadeligt for os: Vi lader tankekarrusellen køre rundt og rundt: Hvad nu hvis det eller det sker? Vi sætter gang i en masse mental aktivitet. Legeme, tale og sind bliver optaget af at løbe væk fra følelsen, hvilket kun holder liv i den.

I virkeligheden kunne vi drage nytte af det faktum, at vores følelser konstant skifter karakter – men gør vi det? Nej. I stedet er vi tilbøjelige til at tilføre samme følelse ny energi via vores tanker.

Hjerneforskeren Jill Bolte forklarer i sin bog Slået af Indsigt om de fysiologiske mekanismer i forbindelse med følelser, og gør rede for at en følelse som vrede, der er en automatisk reaktion, kun varer et og et halvt minut, fra den bliver udløst, til den har fuldført sit forløb rent fysiologisk.

Oftest går shenpa-processen i gang, uden at vi kan kontrollere det – det er vores vanemæssige reaktion, når vi føler os usikre. Når vi føler os fanget, har vi en tendens til at søge tilflugt i hvad som helst, som vi tror kan fjerne den ubehagelige følelse. Det kan være mad, alkohol, sex, vilde indkøb eller kritisk og uvenlig adfærd over for andre. Men der findes mere hensigtsmæssige midler, vi kan gøre brug af, når den anspændte følelse kommer over os. Den påminder meget om måden, fysisk smerte kan håndteres på. Her er mindfulness-meditation populært. Det går ud på at rette vores fulde opmærksomhed mod smerten og forestille os, at vi trækker vejret gennem det sted på kroppen, hvor det gør ondt. I stedet for at forsøge at undgå den ubehagelige følelse, så åbner vi fuldstændigt op over for den – nærmest som om vi træder ind i den. Og vi gør det uden at hæfte os ved de indre monologer om smerten, som vores sind fortæller os: Det gør ondt. Jeg har det meget skidt. Det bør ikke føles sådan. Måske går det aldrig væk.

Den fastlåste identitet giver os en falsk følelse af sikkerhed, og vi fastholder den ved at filtrere alle vores oplevelser igennem dette perspektiv.

Ego tilknytning er vores form for benægtelse.