Lucinda Riley

Perlesøsteren

  • Peter Hørlyckhar citeretfor 5 år siden
    Om eftermiddagen spadserede hun en frisk tur på promenadedækket, hvorefter hun trak sig tilbage til førsteklasses salonen for at spille kort med mrs.
  • Søren Wiborghar citeretsidste år
    heldig.“ Han pegede i den rigtige retning. „Vi ses senere.“
    Han kørte af sted i sin pickup, og jeg fulgte den med blikket, indtil den kun var en prik i det fjerne. „Okay, Cee,“
  • Søren Wiborghar citeretsidste år
    gjorde hun. Jeg voksede op i den tro, at hun var min mor, og det kunne hun også godt have været. Hun var kun i begyndelsen af fyrrerne, da jeg blev født.“
    „Fik Charlie Mercer
  • Søren Wiborghar citeretsidste år
    ind i skuret slæbende en krukke roser efter sig. „Jeg har aldrig før oplevet, at den dør gik i baglås. Man skulle næsten tro, at du havde låst den indefra.“
    „Hvorfor skulle jeg gøre det? Nå, men nu vil jeg kaste mig ud i det og
  • Søren Wiborghar citeretsidste år
    at byens borgere spekulerede på, om hun var lykkelig, og snakkede om, at hun nu, næsten sytten år efter sin mands forsvinden, burde kunne søge om at få ægteskabet ophævet. Hun var trods alt kun i begyndelsen af fyrrerne. Han havde for
  • Søren Wiborghar citeretsidste år
    besætningerne har tabt gejsten. Det er jo et dobbelt tab, forstår de. Hvor hårdt Deres mand end arbejdede, opfattede mange af de ansatte Deres svigerfar som den egentlige chef. Nu hvor Deres ma
  • Søren Wiborghar citeretsidste år
    han døde, og forsøgte at gange den sorg op med alle de mennesker, Kitty havde mistet ombord på Koombana, og alle de mennesker, byen Broome havde mistet ...
    Jeg tog hovedtel
  • Søren Wiborghar citeretsidste år
    sine sidste ­kræfter på at vende sig bort fra ham, fuld af gru og forlegenhed ved tanken.
    „Kolera griser en del. Men bare rolig, jeg forlod værelset, når du skulle vaskes og have skiftet sengetøj. Det kl
  • Søren Wiborghar citeretsidste år
    Tror du virkelig, at jeg troede, du mente det alvorligt? Jeg hørte ikke et ord fra dig efter det!“
    „Jeg var ombord på skibet, da min bror friede. Jeg kunne ikke rigti
  • Søren Wiborghar citeretsidste år
    det, hvis vores barn blev revet ud af mine arme.“ Kitty dirrede. „Og hvorfor ikke gøre det, når vi har mulighed for at hjælpe i det mindste én af dem? Det er intet mindre end en kristen pligt. Men du må have mig undskyldt, jeg er en lille smule ... ut
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)