Da den gamle kirke brændte, og kirkeklokken styrtede fra klokketårnet og ned i de brændende ruiner, var den tunge malmklokke det eneste, der stod til et redde. Man hejsede den op i det nye klokketårn, og der har den hængt så længe, at ingen ved, hvor gammel den er. Man siger, at der er noget særligt ved denne kirkeklokke. Den ikke bare ringer; den synger. Og for dem, der har det allersværest, er dens sang en lise for sjælen. Ikke mindst for kirkestøberen, der har mistet sin unge kone på grund af sin egen stædighed.
Foruden titelnovellen indeholder “Den gamle kirkeklokke” syv fortællinger fra både Danmark, Frankrig og Italien.
Vilhelm Østergaard (1852–1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som “Nationaltidende”, “Berlingske Tidende” og “Dagens nyheder” om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen “Fra ulige steder” og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.
