Peter Bastian

Altid allerede elsket

Læs
Pernille Frellesvig Boss
Pernille Frellesvig Bosshar citeretfor 5 måneder siden
Der skete hele tiden en umådelig åbning, umådelige glimt, så det var en underlig blanding af at være nyfødt og dødsdømt
Pernille Frellesvig Boss
Pernille Frellesvig Bosshar citeretfor 5 måneder siden
Midt i min sygdom og angsten elsker jeg øjeblikket med dets gavmildhed. Et solstrejf i min vindueskarm, et smil fra min elskede – rigdommens bord. Invitationen er stående – der er altid plads. Kærlig hilsen, Peter.”
Anna Houlberg Nielsen
Anna Houlberg Nielsenhar citeretfor 2 år siden
Men der har været den der fredfyldte velvilje, og så står man uden for døren, i støvregnen, og så er det en stor, rummelig og god verden.
Anna Houlberg Nielsen
Anna Houlberg Nielsenhar citeretfor 2 år siden
Man giver sin opmærksomhed til hinanden
Anna Houlberg Nielsen
Anna Houlberg Nielsenhar citeretfor 2 år siden
udsætte sin bedømmelse eller udsætte sin ’det er det her og det her, der sker’ og holde mange muligheder åbne. Og det som sker med jer på det der museum er jo også, at når I kommer ud og kigger på brostenene, så vil et godt museum have mindet jer om, hvor mange måder man egentlig kunne forholde sig til sådan en brosten på? Umådelig nænsom omgang med fortiden er det, et bymuseum handler om, ikke? Så det vil sige, det er igen, som du siger, det er en øjenåbner som gør, at du ikke ser dine idéer, men du ser mangfoldighed, en anden art mangfoldighed, som simpelthen er det der rent faktisk foregår. Du mærker faktisk støvregnen.
– Der er ikke noget: Værsgo’ – her er svaret?
Nej, det er præcis det. Der er ikke noget der er definitivt. Der er ikke noget svar.
Anna Houlberg Nielsen
Anna Houlberg Nielsenhar citeretfor 2 år siden
med et råd oven på alt det der, så er det, at man forsigtigt, med det ene øje kun, begynder at lægge mærke til, hvordan man har det, så det ikke bare bliver synspunkter. Men hvad er det egentlig, hvad skete der med det her? Nu har jeg set det her, og jo, det slog tiden ihjel. Hvad gav det mig egentlig? Ikke en lang overvejelse, men først og fremmest at man begynder at få en opmærksomhed på den der tomhed. Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole fortalte om sin målsætning for arbejdet med eleverne, at det var at skabe forundringsparathed.
– Det er et godt ord.
Ja, det er et sindssygt godt ord, fordi det rammer lige i centrum af alt det, vi snakker om. Så hvad kan vi give som råd? Prøv at lægge mærke til de stille ting, prøv at lægge mærke til, hvad ting gør ved os.
… det er et sindssygt godt ord, fordi det rammer lige i centrum af alt det, vi snakker om
Anna Houlberg Nielsen
Anna Houlberg Nielsenhar citeretfor 2 år siden
kan ikke engang indstille dine antenner på den, fordi der er du ikke. Men du kan udsætte dig for den. Og det er det, at kunsten fuldstændig og aldeles kan tage fusen på dig. Ikke som en stor oplevelse måske, men som en meget, meget inderlig oplevelse af at komme hjem. Og det er der, jeg siger, at kunsten er det virkeligste, vi har, bortset fra virkeligheden.
Fordi hvad er det, kunsten kan? Det er virkelighed. Den tager fusen på dig hver gang
Du går ikke på kunstmuseum for at få en oplevelse. Men når man kommer ud bagefter, så kan man se, at der er stillet så mange spørgsmål og forsøgt så mange svar med utrolig talent og engagement, at det godt nok kan være, at det er en kæmpe stor virkelighed, du dukker op i. Og det er det, der sker.
Dit perspektiv kan kontrahere fuldstændig. Og nogle gange, så kan det udvide sig helt enormt. Og der vil jeg sige, at hvis jeg overhovedet vover at komme
Anna Houlberg Nielsen
Anna Houlberg Nielsenhar citeretfor 2 år siden
Jeg havde en oplevelse med mit barnebarn Ulrikke på kunstmuseum. Hun siger: ”Jeg keder mig.” Hvortil jeg så fik svaret helt korrekt: ”Det gør jeg også. Det er det fine ved at være på kunstmuseum.”
Fordi hvad er det, kunsten kan? Det er virkelighed. Den tager fusen på dig hver gang. Du kan ikke regne den ud, du
Anette Rohini Nielsen
Anette Rohini Nielsenhar citeretfor 2 år siden
Du er altid allerede elsket
Lone Albertsen
Lone Albertsenhar citeretfor 2 år siden
å var vi så rå ved hinanden. Specielt Andrew, endte det med. Det hele faldt jo sammen.

Organisationen styrtede sammen, umiddelbart efter at jeg var gået. Ikke fordi jeg gi
Pia Yrsa Krarup
Pia Yrsa Kraruphar citeretfor 2 år siden
Nu har jeg set det her, og jo, det slog tiden ihjel. Hvad gav det mig egentlig? Ikke en lang overvejelse, men først og fremmest at man begynder at få en opmærksomhed på den der tomhed. Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole fortalte om sin målsætning for arbejdet med eleverne, at det var at skabe forundringsparathed.
– Det er et godt ord.
Ja, det er et sindssygt godt ord, fordi det rammer lige i centrum af alt det, vi snakker om. Så hvad kan vi give som råd? Prøv at lægge mærke til de stille ting, prøv at lægge mærke til, hvad ting gør ved os.
Pia Yrsa Krarup
Pia Yrsa Kraruphar citeretfor 2 år siden
Det var en dekonstruktion af et liv, det at blive dødelig. Det var et meget stort skridt i forhold til det jeg kom fra. Normalt lever man sit liv som udødelig. Vi ved godt den hænger der, vi tænker ikke for meget på den. Vi indretter os selvfølgelig ikke efter den, og det skal vi heller ikke.
Men jeg kan huske at jeg mødte en grønlænder på en af mine ture til Grønland, som gjorde et særligt indtryk på mig. Jeg tror han var shaman. Jeg spurgte ham lige ud af posen, hvad er forskellen på dig og mig, og så siger han ”forskellen er, at jeg har døden siddende på venstre skulder”. Det var det jeg kunne mærke på ham, alting tæller. Og den der oplevelse af at hvert øjeblik er et fantastisk øjeblik, altså hvert øjeblik er en gave, det var det nye, der skete efter diagnosen.
Liliane Dahl Nielsen
Liliane Dahl Nielsenhar citeretfor 2 år siden
subjekt/objekt-oplevelse med det der sker, så det vil sige, det er ét. Og det kan sindet ikke stille noget op med, det er en del af det mystiske.
Liliane Dahl Nielsen
Liliane Dahl Nielsenhar citeretfor 2 år siden
Når du stiller spørgsmålet ’hvem er jeg?’ så havner du simpelthen i, at der er én, men den ene kan du ikke have en iagttagelse af, for så vil der være én bagved. Altså: Du stiller spørgsmålet ’hvem er jeg?’ Hvis du finder svar, så er det ikke et svar i sædvanlig forstand, for du kan ikke have en
Søren Colding
Søren Coldinghar citeretfor 3 år siden
: Du kan overhovedet ikke lave noget som helst, der er kvalitet i den anden ende, medmindre du har en eller anden form for inspiration, og det må du for min skyld meget gerne kalde Helligånden. Så i stedet for væren og alt det der … fint, fint. Men for mig at se handler det egentlige arbejde om egentlighed, og det vil sige, at man knokler på for at lære, hvad man kan. Og så gør man, hvad man kan, for at sanse, for at fornemme konteksten af det, vi befinder os i, så tydeligt at man kan give den sin entydige opmærksomhed.
Søren Colding
Søren Coldinghar citeretfor 3 år siden
– Forundringsparatheden er så også evnen til ligesom at udsætte sin dom eller udsætte sin bedømmelse eller udsætte sin ’det er det her og det her, der sker’ og holde mange muligheder åbne.
Søren Colding
Søren Coldinghar citeretfor 3 år siden
Det er faktisk den måde, man siger tak på. Man spærrer øjnene op og ser, hvad der sker og kaster sig ud i det der sker, interagerer med det der sker, ikke?
Søren Colding
Søren Coldinghar citeretfor 3 år siden
Så det at få øjeblikket til at samle sig i kærlighedens navn, som er det kunst handler om, og livet i det hele taget handler om, er blevet mere tilgængeligt, det er helt tydeligt
Søren Colding
Søren Coldinghar citeretfor 3 år siden
Jeg kan også sige det anderledes: Det har givet mig adgang til en større grad af kærlighed, kan jeg mærke. Altså jeg ser mere. Og jeg kan sige mere med forsoning. At fordi jeg begynder at forsone mig med mig selv – det er faktisk ikke noget, jeg rigtig snakker om, men når jeg tænker over … en gang imellem dukker der nogle spøgelser op, og så lader vi dem ligesom fare. Jeg gider ikke slås med dem. Men det at jeg ikke er i krig med mig selv, det betyder, at jeg ikke er i krig med verden. Det er ligesom det, der er skiftet.
Det ville være sjovt at se, hvad der skete i løbet af de næste ti år.
Men der, hvor jeg står nu, der kan jeg sige, at der er sket noget fantastisk. Der er sket det, at Bastian som var dispersed ud i forskellige elementer, han er i kærlighedens navn blevet samlet til én enhed, en emergent enhed, hvor tingene begynder at spille sammen, hvor de ikke er i ufred med hinanden. Og hvis jeg har en dårlig dag, så har jeg en dårlig dag, så trækker jeg på skuldrene. Øvelsen er at trække på skuldrene. Og så ser du med meget stor opmærksomhed på, hvad sker der lige nu? Hvad er der ellers?
Søren Colding
Søren Coldinghar citeretfor 3 år siden
Men hvad er mit holdepunkt? Jeg tror, det er en god idé at gå til højmesse for mit vedkommende. Du hører en prædiken der kan være sådan eller sådan, og så er der musik, og der er vi privilegerede i Løgumkloster med to fantastiske organister. Og så modtager du Herrens velsignelse. Og så går du dejlig mæt hjem. Og i den der proces, der sidder du ikke sådan og skarplytter, du sidder netop ikke og lytter ”kan det nu passe” og ”hvad mener han med det?” og ”nej, nu må han sgu lige …” og ”hvad er det, de siger?” og det gør jo, at det ligesom fiser ind af det ene øre og ud af det andet i en eller anden blid forstand, ligesom til en koncert faktisk. Og så bagefter, så har du en en dyb fornemmelse af, at tingene er som de skal være. Altså i orden.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)