Døden venter

slank, kvindelig betjent holder om hendes overarm med et fast greb og

”Kom ikke og sig, at du ikke ville have gjort det samme,” siger jeg i et forsøg

ser ind i væggen igen, gennem vinduet som ikke er der, og jeg ved

Til venstre ligger et gulnet køleskab fra halvfjerdserne på siden.

nderne.
Det banker på døren, og lyden rykker mig ud af mine tanker. Jeg kigger op og ser Glock komme ind.

Klokken er 7, og jeg er allerede speedet af kaffe og befinder mig i den sindstilstand, jeg som regel er i, når jeg er dybt optaget af en sag.

Jeg lader blikket glide hen over ansigterne på mine medarbejdere og fortsætter uden at se på papirerne.

Jeg retter lommelygten mod vandhanen ved hendes fødder og ser tydelige tegn på den kamp, der har fundet sted.

Hun tog sin morgenkåbe for enden af sengen og slog den over skuldrene

”Jeg ved godt, hvad de gjorde!”