«Såvel brud som brudgom var født i året 1805. Siden 1826 havde de med morfaders billigelse været hemmeligt forlovede. Ingen havde bedre end han, der kendte fader fra ung og tilmed som sine sønners ven, haft lejlighed til at lægge mærke til faders æresfølelse, pligtbegreb, energi og arbejdsdygtighed; egenskaber, der, da farfader døde pludselig i 1829 — farmoder var død 1824 kun 37 år gammel — end tydeligere trådte frem, i hvorvel fader, der var den ældste af sine søskende, endnu ikke var fuldt myndig.»
Elfride Fibiger deler ud af fortællinger fra sin families historie og sine egne minder fra sin ungdom og barndom. Familieliv, kærlighed, rejser og ønsket om at hjælpe andre mennesker er en del af forfatterens fortællinger. Bogen giver både et personligt indblik i forfatterens liv, men er samtidig et interessant billede af livet i Danmark i 1800-tallet blandt det bedre borgerskab. Den udkom første gang i 1904.
Elfride Fibiger (1832–1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom “Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande”, som hun udgav i årene 1882–84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår — dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.
