Herluf Trolle (1516–65) står som idealet af renæssancens adelsmand: standsbevidst, retsindig, kongetro, modig og from. En mand, hvis liv og skæbne blev at tjene kongemagten, og som i kongens tjeneste oplevede det meste af, hvad en dansk adelsmand på den tid kunne opnå. Sebastian Olden-Jørgensens biografi skildrer Trolle som kongelig lensmand, efterretningsofficer og admiral, men også som godssamler, ægtemand og menneske. Desuden kaster han blikket på det eftermæle, Trolles nærmeste satte ham, og de myter, eftertiden digtede. Ved at rense fernissen af, træder en mand frem, der på flere måder siger vor tid mere end myternes Trolle. Og som har sat sig et fortsat levende eftermæle i form af skolen Herlufsholm.
