Bogen er en skildring af to unge kvinder og deres såkaldt uægte børn, der fødes omkring udbruddet af Første verdenskrig.
Min farmor og min mormor tilhørte videt forskellige miljøer med hver deres værdisæt i datiden Danmark, og det fik en afgørende indflydelse på deres børns muligheder i tilværelsen.
Det ene barn, en lille dreng, blev sat i pleje og oplevede to plejefamilier, inden hans bedsteforældre tog ham til sig som deres egen, da han var tre år. At de var bedsteforældre og ikke hans forældre opdagede han først som trettenårig, da de døde.
Det andet barn, en lille pige, blev opdraget som “familiens barn” og fik alle muligheder for et godt liv.
Min mormor og min farmor tørnede sammen, da mine forældre blev forlovet i slutningen af 1930'erne — med højspændt drama til følge.
Bogen er samtidig et tidsbillede på samfund, levevis og politik i de to kvinders levetid.
