Bøger
Jørgen Nielsen

Dybet

Jørgen Nielsen fødtes 1902 i Midtjylland som søn af en husmand. Gennem barndom og ungdom var han, meget mod sin vilje, beskæftiget ved landbruget. Ved hårdt arbejde i tørvemoserne tjente han så meget at han kunne komme på realskole i Silkeborg, men en præliminæreksamen blev det aldrig til. 1923 fik han ad mange omveje ansættelse som journalist ved Silkeborg Venstreblad, men efter en periode ved Venstres Folkeblad i Ringsted brød han 1927 af og flyttede til København for at slå sig igennem som forfatter.

Foråret 1929 debuterede han med novellesamlingen Lavt Land, om efteråret fulgte romanen Offerbaal og i 1930 romanen De hovmodige. Af hans senere arbejder skal nævnes en Kvinde ved Baalet, roman 1933, En Gaard midt i Verden, roman 1936, Dybet, roman 1940, Figurer i et Landskab, noveller 1944 og Et Hus splidagtigt med sig selv, 1945, der er en ufuldendt fortsættelse af Dybet.

Centralt i forfatterskabet står skildringen af bønder og det landskab de lever i. I sine psykologiske udredninger er han næsten klinisk minutiøs.

Jørgen Nielsen døde 1945.
204 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Forlag
Gyldendal
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

    metteovehar citeretfor 10 måneder siden
    Den, der ikke kender til at kede sig, er styrtet ud i noget evigt, der går på tværs af tiden, han har sin gang i fantastiske egne, hvor mål og vægt ikke kendes, han er gået fast i en stinkende sumpverden af jammer og gru og vanvittig anger, hvis orm aldrig dør, eller han véd en vej til uudtømmelige glæder, leger i stille henrykkelse med de vises sten – evigheder, men de holder ikke, de hører op, af og til, (som var det en dårlig spøg, at du var i dødsriget, uden håb, eller at du havde fundet de vises sten. Tiden, der er snusfornuftig og småborgerlig som en tommestok, opsluger dem. Ormen dør virkelig, af og til,) og ilden går ud. Du og tiden følges ad en lille stund. Men ormen genopstår, vender forfærdelig tilbage, og der tændes ny ild, og nye himle hvælver sig over det elendige menneske, der intet ved om sin bestemmelse. Det er fattigt at kede sig, men det andet, det bundløse, er det da godt? Det er vort liv. Det er at få korn malet, men til fordel for hvem? Måske til fordel for Gud. Måske tjener vi Gud, lidenskabeligt og uegennyttigt, selv i vor bitre vantro. Måske er Gud ingenlunde en vredens Gud i skyen eller en kærlighedens Gud, men snarere at ligne ved en stor, koldsindig biavler. Måske er al kval og ophidselse, alle heroiske og frugtesløse anstrengelser honningsankning til nytte for et hus, der er hævet over vor forståelse, og som ikke kommer os ved.

På boghylderne

    Kim René Elgaard Andersen
    Danske klassikere
    • 27
    • 37
    Maj-Britt Andersen
    Ny liste
    • 125
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)