Jesper Clemmensen

Afhopperne

    Jan Rene Rasmussenhar citeretfor 8 måneder siden
    »Det er nu anden gang, at skæbnen river os fra hinanden. Vær ikke bange og trist, fordi jeg ikke kommer tilbage. Lær, mit barn, at se på livet som noget alvorligt. Livet er hårdt, det skåner ingen, og for hver gang det rammer, slår det ti gange mere. Væn dig til det, men lad det ikke knække dig. Beslut dig for at kæmpe. Hav mod og klare mål, så vil du vinde over livet […] Vær ikke stædig på dine holdninger, men når du indser, at noget er retfærdigt og sandt, så stå fast, og vær parat til at kæmpe og dø for det.«
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    I Berlin ser tallene anderledes ud, al den stund det handler om mange flere mennesker. Knap 500 østtyskere er sluppet over grænsen, mens væsentligt flere nu sidder i fængsel for at forsøge. Dertil kommer, at flere end 6.000 østtyskere er blevet anholdt for at ytre sig negativt om »foranstaltningerne af den 13. august 1961«. For Genosse Honecker, der sidder for bordenden i den stab, der styrer sikkerheden ved grænsen, skal fokus først og fremmest rettes mod grænsen, hvor der stadig kan forventes at være folk, som vil forsøge at flygte ud af landet: »Mod forrædere og grænsekrænkere skal der anvendes skydevåben. Disse foranstaltninger skal konstrueres sådan, at forbryderen kan standes indenfor en 100-meter zone.
    Kjesten Jørgensenhar citeretfor 9 måneder siden
    Nyheden blev telefone
    Jan Rene Rasmussenhar citeretfor 9 måneder siden
    »På en måde er det en velsignelse, at man er givet evnen til at glemme.
    Jan Rene Rasmussenhar citeretfor 9 måneder siden
    Jeg har aldrig kendt et menneske med større integritet end ham. Han afskyede enhver løgn. Han troede på sandheden, på at fortælle sandheden, han kunne ikke engang tolerere en lille hvid løgn.
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Et lille paradis. Bad er der godt nok ikke, men det får de tilbudt at tage hos Olesen Larsens datter Kristine og hendes mand Torkil Heiede, der bor kun fem minutters gang og tre sving væk.
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Natten mellem den 28. og 29. juli skærer en kniv gennem presenningen på en redningsbåd på den polske kulfragter »Poznan«, der ligger til kaj i Korsør. Uden at mandskabet opdager noget, kravler en 27-årig polsk matros ud af hullet og melder sig hos toldvagten i den vestsjællandske havn.
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    diskuteret detaljerne. Hvad der kan vente dem efter et spring. De to små drenge har ingen anelse om, at deres forældre om et øjeblik vil gribe fat i dem og kaste sig fuldt påklædte ud i et dybt havnebassin, uden at have tænkt det igennem.

    Den solrige søndag og de varme sommertemperaturer trækker mange til Gedser. Hundredvis af mennesker fylder på Stationsvejen, der fører ned til havnen og færgerne. Det er lidt ligesom ved juletid inde i byen, synes Helle. Folk overalt, og de fleste med det samme mål. I dag handler det om skibet, der snart lægger til ved kulkajen. Alle går i retning af den gamle stationsbygning og det tomme havnebassin, der ligger på den modsatte side af de store færgelejer. De er kommet for at se »østtyskeren«, eller »kajkysseren«, som den o
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    et stykke tid, men ellers ved han ikke helt bestemt, hvad der ellers skal ske. Han vil senere gerne forsøge at komme til England, hvor han har familie og en del venner fra sin studietid bl.a. Professor Ingold og dr. Bunton fra University College i London og flere andre – I Amerika kender han også nogle.«

    Jan bliver gjort opmærksom på, at han skal forblive i arresten, indtil myndighederne er kommet frem til en afgørelse i familiens asylsag. Det er fint, svarer han. Fængslet har han stadig intet problem med. Ikke her i landet.

    Dalgaard takker og kalder på en betjent, som fører Jan ud af kontoret, gennem nogle lange gange og ned til et salatfad i porten. Her bliver han sat ind i en smal boks bagi. De kører nogle få minutter, inden han bliver fulgt ad nye gange
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    sig til, at forretningen nok er blevet nationaliseret. Lige der står den person, de har søgt efter; lokal og sandsynligvis ikke partimedlem hos kommunisterne. Fandeme om Jan vil give op.

    Måske er det det, som virker; at gå direkte og uforfærdet til sagen. Jan orker ikke flere omveje, da han kort efter får standset manden. Han fortæller, hvor de kommer fra, og s
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Fra kajen udvekslede de vesttyske besøgende hilsner, breve og gaver med de østtyske passagerer. En af dem, som nåede at rejse med »Seebad Ahlbeck«, var en ung østtysk kvinde ved navn Edith Rabe. Ved ankomsten til Gedser skrev hun en seddel og kastede den ind på land – en bøn om at skaffe hende nogle postkort fra den ukendte verden, som ironisk nok lå for fødderne af hende, lige på den anden side af skibets lønning. Hun skrev senere sin oplevelse af turen ned: »Jeg er ikke den eneste, som på den måde forsøger at skabe kontakt til folkene på kajen. Men den munterhed, jeg føler, bliver til en tristhed, jo længere tid jeg kigger ind mod de promenerende.
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Jeg følte mig slået helt ud og kan stadig huske den forfærdelige følelse, der ramte mig, da færgen lagde fra og begyndte at sejle retur. Vi var så tæt på et frit land, kun et par meter væk, og nu så jeg Sverige, det forjættede land, forsvinde. Og vi skulle tilbage til løgnenes og frygtens sted, hvor vores børn ville ende med at vokse op uden menneskelig værdighed.«

    Hvis der er noget som helst positivt at sige, så er det, at ungerne i det mindste får lidt søvn på hjemturen. I de tidlige morgentimer, da færgen nærmer sig Sassnitz, begynder alle fem voksne at indstille sig på det værst tænkelige.
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    nåleskovsklædte højdedrag, der markerer grænsen til DDR. Da de når ud af rutens eneste hårnålesving, åbenbarer sig en enestående udsigt over det nordlige Bøhmen. Lysegrønne marker, dyb skov og bjerge under den opstigende sol. Deres fædreland tager sig betagende ud, og alligevel håber mindst fem af de voksne i karavanen, at det kig skal blive et sidste farvel.

    I Cínovec, på toppen af bjerget, venter den første grænsekontrol. De tjekkoslovakiske vagter går grundigt til værks, og fundet af en mistænkelig pakke i familien
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Færgen »Sassnitz«, der er bygget på nationens stolte Neptunværft i Rostock, har kun sejlet en enkelt sæson. Skibet forekommer dem enormt med togstammerne, bilerne og busserne, der glider ind på dækket, mens passagerer promenerer i to niveauer øverst oppe. De tre skuffede tjekker står længe og ser ned mod det skib, der alligevel ikke skal blive deres vej. En uniformeret mand, som i det samme kommer forbi, gør holdt og spørger nysgerrigt ind til dem. Arnost fortæller det, som det er: at de gerne ville have været nogle af dem, som nu går ombord på »Sassnitz«, men at overfarten er udsolgt.
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Hvis man bestemmer sig for det sidste, kan man forsøge at finde nogle ligesindede og organisere en gruppe, der kan arbejde mod regeringen – hvilket i 99 ud af 100 tilfælde vil ende med 20 år i fængsel og et ødelagt liv for både en selv og de nærmeste – eller man kan stikke af. Det sidste er heller ikke nemt og kan også ende med fængsel i mange år og et ødelagt liv for hele familien. Men når man kommer dertil, hvor man simpelthen ikke kan holde det ud mere, hvor man er ligeglad med, om man bliver slået ihjel, hvor man er klar til at løbe enhver risiko, så gør man noget.«
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Allerede kort efter ankomsten kom de i snak med en soldat, der højlydt udbredte sig om den sovjetiske massakre på de polske officerer og embedsmænd i Katyn under Anden Verdenskrig. Sådan en åben samtale ville aldrig have fundet sted i Tjekkoslovakiet, tænkte Jan. Ikke medmindre man ligefrem ønskede problemer. Et andet sted henvendte en herre sig til turisterne fra det sydlige naboland for at høre, om de havde noget, de kunne sælge ham.
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    set tom, da den lettede fra Prag. Kun et ældre engelsk ægtepar sad også i sæderne.

    Synet af landskabet fra fem kilometers højde fremkaldte lidt svedige håndflader, men Rolls-Royce-logoet på siden af motorerne hjalp til at holde nervøsiteten nede. Desuden kom Jan undervejs i tale med den ældre herre, som viste sig at være ansat som chauffør på den engelske ambassade i Prag. Han kunne sætte den unge mand ind i det snørklede valutasystem med pund, shilling og pence og forklare, hvordan den offentlige transport
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Et sovjetisk flag brændte, og nogle demonstrerende fandt et portræt af afdøde præsident Beneš, som blev holdt op til påmindelse om bedre tider.
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    Polske demonstranter og militær i kamp under opstanden i Poznan i 1956. Mindst 57 demonstranter mistede livet, den yngste en 13-årig dreng. Over 600 blev såret.

    I Ungarn lod de sig rive med af polakkernes trods og mod. Også her havde oprøret ulmet gennem længere tid. Det var særligt blandt de unge, de studerende og kunstnerne, at de første protester mod regimet rejse sig. Og det, der begyndte som mindre politiske møder, kunne i efteråret 1956 samle tusinder fra alle samfundets lag.
    Laila Andersenhar citeretfor 2 år siden
    se den statue af sig selv, som de tjekkoslovakiske kammerater arbejdede hårdt på at rejse i Letnáparken. Om aftenen den 5. marts 1953 tog en hjerneblødning livet af ham. Nyheden satte alt i stå i Sovjetunionen og de kommunistiske broderstater. I Prag strømmede tusinder af sørgende kommunister til Wenzelspladsen, hvor en lang række af partispidserne talte til folket fra et podium foran Nationalmuseet. De mange loyale kammerater tog afsked med »den store Stalin«, »forsvareren for freden«, »befrieren« og »Tjekkoslovakiets lærer«, mens de samtidig rasede mod »kapitalisterne«, »fascisterne« og »forræderne«. Til s
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)