Med hånden på Biblen

tidligt på den,” lød en ny stemme i døren. Siobhan Clarke stod derhenne med en stak papirer knuget ind til brystet.

“Det er måske, fordi du har fået mig overbevist,” sagde Rebus.

“Om hvad?” spurgte hun og kom helt ind på kontoret

Rebus duppede på de papirer, han havde liggende foran sig. “Hvis vi antager, at du har ret, og Saunders blev slået ihjel af en af Skyggebiblens Helgener … Ud fra det, jeg har her, finder vi ikke noget bevismateriale fra Summerhall. Der kan være fiflet eller fjernet alt, hvad det skal være af papirer undervejs, og vi finder højst lidt uregelmæssigheder og ting, der kan bortforklares som administrativt koks.”

“Okay.”

“Og hvis vi spørger ind til Stefan Gilmours handlinger den aften, Billy Saunders døde …? Det er en professionel, vi har med at gøre, og I kan holde hvad som helst på, at han har fået arrangeret et eller andet, der er så vandtæt som noget.”

“Og dermed står vi så … hvor?” spurgte Fox og satte sig halvt op på hjørnet af bordet.

Rebus så fra ham til Clarke og tilbage igen. “Det kan godt være, at den nemmeste måde at komme bag om ham på, er at tage fat i de andre. Det er lykkedes før. Han lod sig falde på sværdet så præcist, at Klagerne ikke rev resten af Skyggebiblens Helgener i småstumper.”

“Så vi henter Paterson og Blantyre ind?” sagde Clarke og nikkede langsomt.

“Du rister dem over en sagte ild,” nikkede Rebus. “Du lader Gilmour forstå, at vi har tænkt os at rejse tiltale mod dem alle tre.” Han rakte en finger i vejret. “Blantyre var med under den obduktion, der blev fikset, og han sagde ikke et kvæk.” Næste finger. “Og samtidig havde Paterson den pistol i skrivebordsskuffen. Det giver dig mulighed for at sige, at du har tænkt dig at knalde dem alle tre”

“Og tror du virkelig selv på, at det vil få ham til at tilstå?” spurgte Fox skeptisk.

“Med alt det, han har at miste?” føjede Clarke til.

“Det kan man jo ikke vide, før man har prøvet det af.”

Clarke så på ham. “Og hvor er du selv, mens alt det foregår?”

“Jeg kender skam min plads, Siobhan. Jeg er overhovedet ikke i nærheden.”

“Og hvis en af dem drager dig med ind i det?”

“Så må det være op til dig at vurdere, om de lyver.”

Clarke havde rettet blikket mod Fox nu. “Hvad siger du?”