bookmate game
Elle Kennedy

Dømt ude

  • Karin Balle Madsenhar citeretfor 2 måneder siden
    Han kunne hjælpe de unger med at få selvtillid, blive bedre sportsfolk, bedre mennesker.
  • Karin Balle Madsenhar citeretfor 2 måneder siden
    Det falder mig normalt lige så naturligt som at tage skøjter på, inden jeg går ud på isen.

    Jeg rækker armen ned på gulvet og leder, til mine fingre kolliderer med mine bukser. Jeg fisker det kondom frem, som jeg stak i lommen.
  • pballentofthar citeretfor 3 år siden
    ”Så det her er åbenbart eks’ernes dag, hva’?” siger Allie tørt.
    Jeg vender det hvide ud af øjnene. ”Michelle er ikke en eks.”
    ”Nå nej, hun er bare en, du havde en trekant med.”
    ”Næsten havde en trekant med. Det fik du ødelagt, husker du nok.”
    ”Jep.” Hun ser meget tilfreds ud med sig selv, og jeg foregiver at surmule. ”Ha, lad være med at opføre dig, som om jeg ødelagde din ene chance for en trekant. Jeg er sikker på, det ikke var din første rodeo.”
    Jeg trækker let på skuldrene.
    ”For fanden, Dean, hvor mange trekanter har du haft?”
    Denne gang blinker jeg. ”Et par stykker. Og dig?”
    ”Tonsvis.”
    Jeg stivner. ”Navne og datoer,” brummer jeg. ”Jeg skal lave en ny Kill Bill-liste.”
    Allie bryder i latter. ”Slap af. Du var til stede under dem alle sammen.”
    Jeg rynker panden. Jeg tror nok lige, jeg ville kunne huske det, hvis jeg havde været i en trekant med …
    ”Dig, mig og Winston,” siger hun glad.
    Jeg stønner. ”Det tæller ikke.”
    ”Det gør det da. Der var dobbeltpenetration involveret.”
    Ja, gu var der så.
  • pballentofthar citeretfor 3 år siden
    Og jeg tror, min søster har fat i noget, hvad hendes univers-teori angår, for en time efter opringningen fra Parklane Academy? Der ringede Allies agent med en nyhed, der fik hende til at skrige så højt, at Garrett kunne høre hende helt inde på sit eget badeværelse, hvorefter han kom styrtende splitterravende nøgen ind på mit værelse bevæbnet med en ishockeystav.
    Da vi først havde fået overbevist ham om, at alt var okay – og rost ham for, hvor pæn en pik han har – afslørede Allie, at hun var blevet tilbudt en rolle i en tv-serie, der er ved at blive udviklet af hotshot-instruktøren Brett Cavanaugh, som hun lavede et teaterstykke med sidste sommer.
  • pballentofthar citeretfor 3 år siden
    34

    Allie
    ”Du kan da ikke sige nej til den rolle!” Hannah ser forfærdet på mig, som om det er det mest blasfemiske, hun i sit liv har hørt.
    ”Hvorfor ikke?”
    ”Fordi det er en hovedrolle i en sitcom! Hvad nu, hvis serien bliver et kæmpe hit? Du kunne vinde en Emmy!”
    Jeg trækker på skuldrene og tager en tår af kaffen. Jeg ved godt, jeg er vanvittig. Tro mig, Ira har allerede hældt sin egen dosis vantro ud over mig tidligere og tryglet mig om at tage rollen. Men når det handler om min karriere, følger jeg altid min mavefornemmelse, og den fortæller mig, at den rolle ikke er noget for mig.
    ”Jeg har ikke taget min endelige beslutning,” siger jeg til Hannah. ”De har givet mig til på onsdag til at tænke over det.” Det er lørdag aften. Det betyder, at jeg har hele fire dage.
    Min mavefornemmelse insisterer på, at der ikke er noget at tænke over.
    Jeg er fristet til at ringe til Dean for at spørge ham til råds, men jeg tvinger mig til at lade være. Jeg er så vant til at blande min kæreste ind i mine beslutninger. Det har jeg gjort med Fletch, Sean, Dean. Men der er ikke andre end mig, der kan træffe denne beslutning. Den hænger udelukkende på mig.
    Hvis jeg skal være ærlig, så har jeg virkelig nydt at være på egen hånd de sidste par uger. Det er rart kun at skulle tænke på mig selv for en gangs skyld. Men jeg savner Dean. Det gør jeg virkelig. Jeg ved, han har det godt, for jeg har plaget livet af Hannah for at få statusrapporter. Hun siger, at han er begyndt at træne med Hurricanes igen. Han har været på Malone's med drengene et par gange, men har kun drukket et par enkelte øl, så vidt Hannah ved.
    Der er ingen billeder af ham på Instagram eller Facebook, hvor han har andre piger kravlende rundt på sig, men en del af mig er stadig bekymret på den konto. Dean er den mest liderlige fyr, jeg nogensinde har mødt. Jeg beder til, at han river den af en del, for jeg ved virkelig ikke, hvad jeg gør, hvis jeg finder ud af, at han har været i seng med en anden. Jeg bragte ikke emnet på banen på Coffee Hut, for jeg gik bare ud fra, at han holdt kalorius i bukserne, mens jeg fik klaret tankerne.
    Det var måske selvisk af mig. Men jeg elsker ham, og hvis jeg hører, at et eller andet pigebarn har prøvet at lægge hænderne på ham, så banker jeg livet ud af hende. Han er min. Og jeg er langt om længe klar til at gør krav på ham. Det var godt for mig med noget alenetid, men nu er det tid til at få min mand tilbage.
    Det eneste problem? Dean er i New York for at besøge sine forældre og kommer ikke hjem i aften. Hannah nævnte det tidligere, hvilket gjorde mig noget bekymret, for det lyder mærkeligt, at han skulle flyve til New York for en enkelt nat.
    Min telefon ringer og afbryder vores kaffesludder, og jeg bliver kun endnu mere bekymret, da jeg ser min fars nummer.
    Sekundet senere lyder hans dybe stemme i røret. ”Nu skal du ikke blive bekymret,” lægger han ud med, og åh gud, hvem begynder en telefonsamtale på den måde? Nu er jeg bekymret!
    Jeg knalder kaffekruset ned i køkkenbordet og flyver op at stå. Hannah ser forskrækket på mig.
    ”Hvad er der galt?” forlanger jeg svar på. ”Hvad er der sket? Er du okay?”
    ”Har jeg ikke lige sagt, at du ikke skal bekymre dig?” Ih altså, nogle gange har jeg lyst til at kværke min far. ”Jeg tog et mindre styrt her til eftermiddag, det er det hele. Men jeg troede, jeg havde brækket armen, så jeg ringede efter en ambulance.”
    Frygten pumper rundt i kroppen på mig. ”Åh nej, er du okay?”
    ”Jeg har det fint,” insisterer han. ”Det er bare et forstuvet håndled. Ingen knuste knogler, det lover jeg.” Et strejf af sarkasme sniger sig ind i hans næste ord. ”Jeg kan bede hospitalet sende dig kopier af mine røntgenbilleder, hvis du gerne vil have det.”
    Jeg bider tænderne sammen. ”Vær ikke sådan en skiderik, far.”
    Han sukker tungt i mit øre. ”Undskyld. Jeg vidste bare, at du ville overreagere, når jeg fortalte dig det. Jeg lover dig, skat, jeg har det fint. Mit håndled er lidt ømt, men jeg har mine piller.”
    ”Hvordan kom du hjem fra hospitalet?”
    ”Med taxa. Og nu ligger jeg på sofaen og ser Hawkeyes-kampen.”
    Jeg tager en dyb, beroligende indånding. ”Okay, far. Bliv der, og lad være med at bære noget tungt, okay? Bare tag den med ro et par dage, vil du ikke nok, far?”
    ”Det lover jeg. Jeg elsker dig, AJ.”
    ”Jeg elsker også dig.” Jeg lægger på og vender mig mod Hannah, der straks spørger: ”Er din far okay?”
    Jeg nikker. ”Det siger han.” Men far er gammel ishockeyspiller. Ishockeyspillere siger altid, at der ikke er noget galt, om de så bløder ud af ørerne og spytter tænder ud for fødderne af dig.
    Jeg tager endnu en dyb indånding. Så trykker jeg Deans nummer frem.
    Dean
    Joe Hayes åbner døren med den største, ondeste skulen, jeg i mit liv har set på et andet menneskeligt hankønsvæsen.
    ”Det er simpelthen løgn, det her. Hun har sendt dig over for at tjekke op på mig?”
    Jeg rører forsigtigt hans skulder for at flytte ham, så jeg kan komme forbi. Han har helt sikkert ikke tænkt sig at invitere mig indenfor. ”Jep,” bekræfter jeg og går ind og ser mig omkring.
    Heldigvis ser alting ud til at være i skønneste orden. Jeg kigger på trappen – Allie fortalte mig i telefonen, at Joe havde haft et ’styrt’. Der er ikke noget blod at se på gulvet og ingen knækkede gulvbrædder. Så langt, så godt. Og der er heller ikke nogen synlige skader eller blå mærker. Han bruger stokken, men han ser ud til at være mere sikker på benene end sidst, jeg så ham.
    ”Sig ikke, at du hoppede om bord på et fly og fløj hele vejen hertil bare for at kaste et blik på mig?” mumler han.
    ”Nej. Jeg var allerede i byen for at besøge mine forældre og brødre.”
    Mr. Hayes sætter sig ned på sofaen og fortsætter med at ignorere mig.
    Jeg tager jakken af og draperer den henover lænestolen. Så sætter jeg mig ned.
    ”Hvad laver du?” gør han.
    ”Gør mig det behageligt.” Jeg hæver et øjenbryn. ”Nå, nævnte jeg ikke det? Jeg bliver her natten over.”
    ”Nej, det gør du fandeme ikke!”
    Hans harme får mig til at smågrine. ”Ærligt talt, sir. Jeg troede, vi allerede havde fastslået, at det er formålsløst at diskutere med Deres datter. Hun har bedt mig blive natten over og holde øje med Dem, så det er, hvad jeg gør.” For jeg vil gøre alt, den kvinde beder mig om. Jeg ville sælge min sjæl til selveste djævelen, hvis Allie bad mig gøre det.
    ”Jeg bryder mig sgu ikke om det her,” brummer mr. Hayes.
    ”Jeg er ligeglad,” svarer jeg muntert.
    Og sådan ender jeg med at sidde og se collegefootball med Joe Hayes den næste time. Klokken er næsten 21, og min mave rumler. Jeg har ikke fået aftensmad, og mr. Hayes protesterer ikke, da jeg bestiller pizza. ”Er pølse og bacon okay?” spørger jeg, da jeg bestiller.
    Han grynter. Det tager jeg som et ja.
    Der går en time mere. Vi taler ikke med hinanden. Vi kører pizza ned, drikker øl og slår fra football over til ishockey. Hver gang vi råber af skærmen eller jubler over et mål, skæver vi efterfølgende vagtsomt til hinanden, som kommer vi pludselig i tanke om, hvem vi er sammen med.
    Mellem anden og tredje periode sætter jeg min øl ned og siger: ”Jeg elsker Deres datter, sir.”
    Og han svarer: ”Det ved jeg, du gør, pretty boy.”
    Jeg ved ikke, om det er en accept, eller om det er et ’jah, du elsker hende, men jeg hader stadig dig’. Jeg beslutter at opfatte det som det første.
    Ved 23-tiden hjælper jeg ham ovenpå og venter ude foran hans soveværelsesdør og lytter, mens han går rundt og gør sig klar til at gå i seng. Så banker jeg på døren. ”Er alt okay derinde?” råber jeg gennem døren.
    ”Alt er fucking fint. Gå i seng.”
    Jeg smågriner for mig selv og smutter ind på Allies barneværelse, hvor Joe sagde, jeg kunne sove natten over. Det første, jeg bemærker? Duften. Hold nu kæft, det er duften. Den mystiske duft, der altid omgiver Allie, og som jeg ikke kan placere.
    Jeg går hen til hendes kommode og tager en lille parfumeflakon op i hænderne. Eller, jeg tror i hvert fald, det er parfume. Etiketten er lyseblå, og der står Allie med smukt svungen skrift. Hvad fanden?
    ”Eva fik den lavet til hende.”
    Jeg farer forskrækket sammen og snurrer rundt. Mr. Hayes står i døråbningen kun iført boxershorts. Jeg kan ikke lade være med at glane på hans bryst. Fyren er i slutningen af 40’erne og lider af MS, og så har han en sixpack, der siger spar to. Jeg er imponeret. Det forklarer vel, hvordan han scorede Allies rygende hotte modelmor. Shit, det slår mig pludselig, at hvis det her er, hvordan Allies far ser ud nu, så har hun forventninger. Jeg kan se frem til at træne vægte resten af mit liv.
    Ved synet af mit fuldstændigt blanke udtryk vifter han i retning af parfumeflasken i min hånd. ”Min hustru … AJ’s mor … Hun havde en ven i Frankrig, den her fimsede, fisefornemme modeskaber hun arbejdede med på et tidspunkt. Han kendte en parfumefabrikant – er det det, man kalder dem? Parfumefabrikanter?”
    ”Jeg har ingen anelse, sir.”
    ”Nå, men Evas ven gav hende en parfume et år, en duft, der var lavet specielt til Eva. AJ var grøn af misundelse, så til hendes 12-års fødselsdag fortalte Eva hende, at hun ville få lavet en særlig parfume til hende. Min kone var syg på det tidspunkt, virkelig syg, så hun gjorde alt, der stod i hendes magt, for at gøre AJ glad. Hun spurgte AJ, hvilken duft hun ville have, og AJ sagde …” Han fnyser i morskab ”… jordbær og roser.”
    Jeg ler også, for nu giver det fuldstændig mening, hvorfor jeg aldrig har kunnet regne det ud. Roser og jordbær. To vidt forskellige dufte, men alligevel fungerer det på en eller anden måde, når de blandes. De er Allie.
    ”Hun fik lavet seks flasker. Jeg tror måske, hun har tre tilbage? Jeg er ikke sikker. Hun er meget nærig med det stads. Vil vel ikke have, hun løber tør, tror jeg.”
    ”Så Allie har en fransk parfume, der er skabt specielt til hende? Det er da ret badass.”
    Han trækker på skuldrene. ”Eva tilbragte lang tid i Frankrig. Talte også flydende fransk. Hun har altid ønsket, at AJ lærte sproget, men AJ var ikke interesseret.”
    Mit hjerte knuger sig sammen. ”Hun vil gerne lære det nu.”
    Han ser overrasket på mig. ”Ja?”
    Jeg nikker. ”Hun prøver at lære sig selv det ved at se en fransk soap.”
    Mr. Hayes griner.
    ”Jeg har set de to første sæsoner sammen med hende.” Jeg sukker tungt. ”Den er ikke så skidt endda.”
    Den indkasserer mig et rungende latterbrøl. Det kommer helt nede fra hans hals af og lyser de blå øjne op. ”Du er nu heller ikke så skidt endda, pretty boy,” siger han og går ud af værelset igen.
    Allie
    Jeg venter på Dean inde på hans værelse, da han kommer hjem søndag aften. Jeg ville have hentet ham i lufthavnen, men han havde ladet bilen stå på korttidsparkeringen, så han kører selv hjem fra Boston.
    De grønne øjne mildnes, da han ser mig. ”Hej.”
    ”Hej.” Jeg rejser mig hurtigt, men ingen af os rører os ud af stedet. Vi står halvanden meter fra hinanden.
    Afstanden er ubærlig.
    Med en halvkvalt lyd kaster jeg mig i armene på ham, og han fanger mig. De store hænder finder vejen til min talje og trækker mig tæt ind til sig. Jeg begraver mit ansigt mod hans bryst. ”Tak, fordi du tjekkede, om han var okay,” hvisker jeg.
    ”Velbekomme.” Jeg mærker hans fingre løbe gennem mit hår. Han løfter mit ansigt og tvinger mig til at se på ham. ”Han har det fint, skat. Det lover jeg. Jeg tror, han tilkaldte ambulancen for en sikkerheds skyld. Hans håndled er lidt ømt, men det er det hele. Han har det virkelig okay.”
    Jeg har allerede hørt alt dette i telefonen, både fra ham og fra min far. Men jeg har brug for at se det med sikkerhed i Deans øjne. Jeg holder fast om ham, mens lettelsen strømmer gennem mig.
    Hans læber strejfer mine tindinger. Så inhalerer han dybt, som om han lugter til mit hår. ”Jeg har savnet dig,” mumler han.
    ”Jeg har også savnet dig.” Jeg synker, lirker mig ud af hans omfavnelse og møder hans blik. ”Jeg har ikke brug for mere tid for mig selv.”
    Et langsomt smil kurver hans læbe. ”Tak fuck.” Han dumper sig ned på kanten af sengen og trækker mig ned på sit skød. ”Jeg har været ved at blive vanvittig de her sidste uger uden dig.”
    ”Det ved jeg. Men det har været godt for mig. Jeg havde brug for at se godt og grundigt på mit liv og på mig selv, bare mig, og ikke det ’mig’, der altid er i et forhold. Jeg havde brug for at vide, at jeg kunne være alene.”
    ”Og kan du det?!
    ”Ja.” Jeg skraber fingrene hen over de mørkeblonde stubbe på hans filmstjernekæbe. ”Men jeg har ikke lyst til at være alene. Jeg har lyst til at være sammen med dig.”
    Han kysser mig. Blidt og sødt, uden tunge. Bare hans læber, der strejfer hen over mine, om og om igen, til jeg klynker efter mere. Netop som jeg adskiller mine læber for at invitere hans tunge indenfor, trækker han sig væk.
  • pballentofthar citeretfor 3 år siden
    Jeg venter på Dean inde på hans værelse, da han kommer hjem søndag aften. Jeg ville have hentet ham i lufthavnen, men han havde ladet bilen stå på korttidsparkeringen, så han kører selv hjem fra Boston.
    De grønne øjne mildnes, da han ser mig. ”Hej.”
    ”Hej.” Jeg rejser mig hurtigt, men ingen af os rører os ud af stedet. Vi står halvanden meter fra hinanden.
    Afstanden er ubærlig.
    Med en halvkvalt lyd kaster jeg mig i armene på ham, og han fanger mig. De store hænder finder vejen til min talje og trækker mig tæt ind til
  • pballentofthar citeretfor 3 år siden
    ”Det ved jeg.” Jeg sender ham et fåret blik. ”Jeg sagde jo, min far sørgede for, at jeg lærte selvforsvar.”
    ”Nå, men respekt til din far for at sørge for, at du kan passe på dig selv. Efterfulgt af et fuck dig til din far for at gøre dig til et dødbringende våben.” Han stønner igen. ”Jeez. Jeg kan ganske enkelt ikke tro, at du fik krammet på mig på den måde. Du er heldig, at jeg elsker dig, lamse. Hvis en hvilken som helst anden pige havde gjort det her mod mig …”
    ”Du elsker mig?” ryger det ud af mig.
    Dean stopper op midt i en sætning. Et øjeblik ser han oprigtigt forvirret ud, som om han overhovedet ikke aner, hvad jeg taler om. Som om han ikke er klar over, hvad han lige har sagt.
    Men jeg hørte det. Højt og tydeligt. Mit hjerte springer et slag over. Han har lige sagt, at han elsker mig.
    ”Du sagde det,” fortæller jeg ham og kæmper mod det enorme smil, der truer med at stige op til overfladen.
    ”Jeg …” Han rømmer sig. ”Jamen, fandeme så. Det gjorde jeg vel.”
    ”Mente du det?” Da han nikker, begynder mine mundvige at flytte sig ukontrollabelt. Gud, jeg har så fucking meget lyst til at smile helt kæmpe enormt stort lige nu. ”Sig det igen,” beder jeg.
    Han kører knytnæven hen over hagen, og ser uimodståeligt beklemt ud. ”Åh shit, lamse. Få mig ikke til at sige det igen. Det er slemt nok, at jeg sagde det først. Det er aldrig sket for mig før.”
    Smilet bryder fri. Det strækker sig fra øre til øre. Jeg flyver af sengen og op i hans arme, alt for ør til at kysse ham som en voksen. Mine kys er sjuskede og overivrige, og Dean ler som en vanvittig, mens jeg muler ham med min mund.
    Pludselig stopper jeg brat. ”Er du sikker på, at det ikke gør for ondt?”
    ”Det er fint,” insisterer han, og en dyb, begejstret rumlen forlader hans hals, da jeg giver ham nogle flere smækkys over hele hovedet.
    ”Okay, godt, for jeg synes, vi bør have sex nu.” Jeg skubber ham hen på sengen og rækker ud efter elastiklinningen i hans shorts.
    Han morer sig kongeligt. ”Så det bør vi? Og hvorfor så det?”
    ”Fordi du fortalte mig, at du elsker mig, og jeg elsker også dig, og du ved, hvor meget jeg tænder på alt det der følelsesnoget.” Jeg er allerede i færd med at flå min bluse af. ”Du har ingen ide om, hvor våd jeg er lige nu, søde.”
    Smilet i hans blik erstattes af rygende varmt begær. ”Vis mig det,” beordrer han.
  • pballentofthar citeretfor 3 år siden
    Hun er stille så længe, at jeg bliver helt nervøs igen. Så nikker hun.
    ”Fortæl mig hvorfor,” siger jeg bryskt. ”Jeg har brug for at vide, at det ikke kun er, fordi løs sex får dig til at føle dig billig. At det ikke kun handler om, at du er usikker på grund af alt det, Sean sagde.”
    Allie lader langsomt en hånd glide hen over min kind. ”Det er det ikke.” Hendes fingerspidser skraber hen over mine skægstubbe. ”Jeg vil være sammen med dig, fordi det føles rigtigt.”
    Anspændtheden i mit bryst forsvinder og bliver erstattet af en mærkelig varm følelse, jeg ikke kunne forklare, om så jeg prøvede. Herefter siger vi ikke noget. Hvilket er lige så mærkeligt, den her lange, uforklarlige stilhed, der ikke behøver blive brudt. Jeg slipper hende kun, så jeg kan tage min sweater af og sparke mine jeans af. Jeg rækker frem og slukker sengelampen.
    Mørket falder over os. Allie lægger sig under tæppet. Uden et ord rykker hun ind, så der er plads til mig. Jeg glider ind bag hende og lægger en arm rundt om hendes slanke krop og trækker hende ind til mig. Hun laver en lille, tilfreds lyd og putter sin røv ind mod mit skridt og presser ryggen ind mod mit bryst. Hendes hår kildrer min hage. Jeg falder i søvn, mens jeg lytter til hendes rolige vejrtrækning og følelsen af hendes hjerte, der banker roligt under min håndflade.
  • pballentofthar citeretfor 3 år siden
    ”Hvorfor føler jeg mig så som en?” Hun blinker hurtigt, som om hun prøver at lade være med at græde. ”Gud, jeg hader det her. Jeg sagde til dig, at jeg ikke dur til løs sex.”
    Jeg får klamme håndflader. Jeg har ikke lyst til, at hun fortsætter. Jeg er alt for rædselsslagen for, hvad hun kan finde på at sige.
    ”Jeg er ikke sikker på, at jeg kan det her mere.”
    Fuck.
    ”Det er alt for forvirrende … at gå i seng med dig, når vi ikke er sammen …”
    ”Vi er sammen,” bider jeg.
    Hun farer sammen. ”Hvad?”
    Det føles, som om en eller anden har stoppet en håndfuld grus ned i min hals. Jeg synker mig gennem det. ”Vi er sammen,” gentager jeg.
    Hun ser helt paf ud. ”Vi … hvorfor?”
    ”Fordi det er vi.” Et svar, der slet ikke giver mening, men det er, hvad jeg har. Jeg vil fandeme bare ikke have, at det her slutter.
    ”Du vil …” Rynken i hendes pande bliver dybere. ”Du vil være sammen med mig?”
    Mit hjerteslag bliver uregelmæssigt. Jeg har ikke haft sådan en samtale med en pige i årevis. Ikke siden Miranda. Men Allie er ikke Miranda. Allie er … hun er … fuck, jeg kan overhovedet ikke få mine forvirrede tanker til at hænge sammen. Bortset fra en. Den her følelse helt ind i knoglerne af, at det her ikke må slutte.
    ”Dean?”
    Jeg strammer grebet om hende og begraver mit ansigt mod hendes hals. ”Jeg vil være sammen med dig,” mumler jeg. ”Så det betyder fandeme, at vi er sammen, okay?”
    Skælvende latter kildrer min kind. ”Du freaker mig ud lige nu.”
    ”Jeg freaker mig selv ud.” Jeg stønner og løfter hovedet og lægger begge hænder om hendes delikate hage. ”Hvorfor bad du Wellsy ringe til mig?”
    Allie tøver. ”Fordi …” Hun bider sig i læben. ”Fordi jeg ville have dig til at fortælle mig, at Sean tog fejl. Fordi jeg havde brug for …” Hun snubler igen over ordene, som om hun er lige så meget ude af flippen over det her, som jeg er. Hendes usikkerhed gør mig bare endnu mere sikker.
    Jeg gnider min tommelfinger hen over hendes læber og glatter det mærke ud, hendes tænder har lavet. ”Du vil det også. Være sammen med mig?”
  • pballentofthar citeretfor 3 år siden
    Hvor er hun?” Jeg tromler forbi Garrett, inden han når at åbne døren rigtigt. Mit blik farer rundt i fællesrummet, men Allie er her ikke. Wellsy er, og hun ryger straks op af stolen, da hun ser mig.
    ”Hun er på sit værelse …”
    Jeg går fremefter, kun for at blive standset af den lille brunette. ”Stop lige et øjeblik,” beordrer Hannah og sætter en håndflade mod mit bryst. ”Du får ikke lov til at se hende, før du fortæller mig, hvad fanden det er, der foregår.”
    ”Det kan du fortælle mig,” bider jeg utålmodigt. ”Det var dig, der ringede til mig klokken et om natten og sagde, jeg skulle komme herover, fordi Allie har brug for mig. Hvad skete der?”
    ”Sean dukkede op,” siger Garrett mørkt. ”Han var fuld, og han hamrede på døren og forlangte at tale med hende. Jeg lukkede ham ind ..:”
    ”Du lukkede ham ind?” brøler jeg.
    ”Hun sagde, at jeg skulle,” mumler han. ”Hun sagde, hun kunne håndtere ham.”
    Hannah bryder vredt ind. ”Du skulle have hørt, hvordan han råbte af hende. Kaldte hende en luder og sagde, hun havde kønssygdomme …”
    What the fuck?
    Raseriet sitrer ned ad rygraden på mig og flår sig gennem halsen på mig som et ondskabsfuldt brøl. ”Flyt dig, Hannah.”
    ”Dean,” protesterer hun, da jeg styrter ned ad den korte gang. ”Hvorfor er du her overhovedet …”
    Mine trampende skridt drukner resten af sætningen. Jeg braser ind på Allies værelse og standser brat, da jeg ser hende ligge i fosterstilling på sengen. Hun løfter hovedet, da jeg kommer ind, og det fortvivlede blik i hendes store blå øjne knuser mit hjerte.
    ”Søde,” siger jeg blidt.
    Et forskrækket gisp lyder henne fra døren. Jeg skærer tænder, drejer rundt på hælen og går hen og knalder døren i lige for næsen af en meget forbløffet Hannah og Garrett. De eksisterer ikke for mig lige nu. Det gør kun Allie, og jeg sidder på sengen hos hende, inden hun kan blinke, og tager hende ind i min favn. Hun begraver ansigtet mod mit bryst, og jeg kan mærke hende skælve.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)