Olav Hergel

Jeg husker dagen som lys

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
Olav Hergel har skrevet en roman om sig selv og sin mor og om at leve i skyggen af svær sygdom.

Olav er syv år, første gang hans mor bliver indlagt på den psykiatriske afdeling. Benedicte, der er fraskilt og enlig mor til to, har været en del af kredsen omkring Karen Blixen, og hun har en på alle måder uforløst kærlighedsrelation til digteren Thorkild Bjørnvig. En affære, der ikke kun lader hende gå til grunde, men også påvirker hendes to børn. I lange perioder taler hun ikke til dem, men lægger bare breve på deres hovedpuder. Hun lærer Olav at bede fadervor, og han beder og beder i det uendelige, om og om igen, men det lysner ikke rigtig tilværelsen. Først da moren slipper sit tag i sønnen, blomstrer han op. Han får et rigt liv, møder en pige, stifter familie. Men fortiden spøger. Benedictes bølger lyder også i Olavs sind. Tvangstankerne. Gentagelserne. Han er i 40’erne, da han første gang hører om OCD og ser brikkerne falde på plads. Ser sin mors sygdom i sig selv.

Jeg husker dagen som lys er en kærlig og poetisk fremkaldelse af et liv i modgang. En gribende beretning om en mor og en søn, der kæmper med den samme lidelse, men forskudt i tid.
Denne bog er ikke tilgængelig i øjeblikket
210 trykte sider
Copyrightindehaver
Politikens Forlag
Oprindeligt udgivet
2023
Udgivelsesår
2023
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Rune Christian Holger Jørgensenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

    Personlig beskrivelse af en svær barndom. Indlevende.

  • Kirsten Andersenhar delt en vurderingfor 13 dage siden
    👍Værd at læse

  • Annie Sejer Ramos Santanahar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig

Citater

  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 2 år siden
    Der er ingen andre end hende, der har haft så stærk en tro på, at jeg har talent for noget, som ingen af os dog rigtig kan finde ud af hvad er. Men hendes tro var så stærk, at hun har givet den videre til mig. Nu er det menneske, som gav så meget kærlighed, at jeg selv blev i stand til at elske, og som på sin egen forskruede måde elskede mig så højt, at hun valgte at dø for, at jeg kunne få det bedre, her ikke mere, og aldrig igen skal jeg mærke den velsignede tilgivelse med næsen boret ind i hendes hals.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 2 år siden
    Bonn var endestationen, og hun blev siddende i kupe­en, mens de andre passagerer stimlede sammen i kø ude på gangen for at komme af. En svedperle løb ned over overlæben, og hun lod frakken, som hun havde taget på for at være parat, glide af igen. Hun trak vejret i et par dybe drag for at få hjertet ned i samme takt. Kneb munden sammen, tog lommespejlet op af tasken og lagde lidt rødt på læberne. Røde læber gemmer på en invitation, havde Thorkild sagt under en middag på Rungstedlund.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)