Ernest Hemingway

Farvel til våbnene

«Farvel til våbnene» er delvis skrevet over Hemingways egne oplevelser som ambulancefører på den italienske front. Den amerikanske løjtnant Frederic Henry møder den engelske sygeplejerske, Cathrine Barkley, og da Henry bliver såret kommer de ved et tilfælde til at være på det samme hospital i Milano. Her oplever de en fantastisk tid sammen, hvor de kan nyde livet og hinanden (i hemmelighed). Det bliver den diametrale modsætning af forholdene i krigen. Henry skal dog tilbage til fronten, men da de må trække sig tilbage opstår der nærmest anarki i den italienske hær og officererne er i fare for at blive henrettet. Det er takken for at have tjent et andet land, og Henry må flygte med miss Barkley til Schweiz.
Der er helt klart et ønske om at sige farvel til krig, våben, død og ødelæggelse. I bogen er der en gennemgående afmagt overfor hvorfor man kæmper. Man ved ikke hvor længe det skal vare og hele situationen er ekstremt utilfredsstillende for de involverede.
Det er en mesterligt skrevet roman om krigens forfærdelige verden, hvor man ikke ved hvem der er ven eller fjende. Men samtidig er det en livsglad fortælling om hvordan man alligevel klarer sig.
«Vor tids fineste kærlighedsroman»
— Tom Kristensen
«Farvel til våbnene er stadig den bedste, den allerbedste krigsbog i sin art og sin genre: Kærlighedshistorie og roman. Den har blandt andet den fordel, at man tror på den kærlighed, han fortæller om, og derfor tager Hemingways roman os om hjertet.»
— Berlingske Aftenavis

Ernest Hemingway (1899 — 1961) f. i Oak Park i Chicago, Illinois. Hemingway var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.
320 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2013

Andre versioner af bogen

Vurderinger

    Peter Hansenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    💤Mega kedelig!

    Utrolig så meget de drak.

    Erik Johansen Jappehar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

Citater

    Emil Foldberg Hofdahlhar citeretfor 8 måneder siden
    Javel, sir!“ Han forsvandt og lukkede døren. Jeg dykkede igen ned i aviserne og i krigen i aviserne og hældte langsomt sodavandet ned over isen i whiskyen. De måtte komme med isen for sig selv næste gang! Så kan man se, hvor meget whisky der er, og den bliver ikke pludselig tynd af for meget sodavand. Jeg ville købe mig en flaske whisky og kun bestille is og sodavand. Det var det fornuftigste! God whisky var en stor behagelighed. Det var en af de behageligste ting i livet.
    „Hvad tænker du på, min skat?“
    „Whisky.“
    „Hvad for noget med whisky?“
    „På, hvor dejligt det er.“
    Emil Foldberg Hofdahlhar citeretfor 8 måneder siden
    Jeg sagde ingenting. Jeg blev altid forlegen, når jeg hørte ordene ‘hellig’, ‘glorværdig’ og ‘ofre’ og udtrykket ‘forgæves’. Vi havde hørt dem stående i øsende regn næsten uden for hørevidde, så kun de ord, der blev brølet ud, kunne trænge igennem; vi havde læst dem i proklamationerne, smækket op af plakatsmørere over andre proklamationer; vi havde hørt dem i flere år; og jeg havde ikke set, at noget var helligt, og de ting, som skulle være glorværdige, havde mistet glorien, og ofrene var ligesom slagteriernes affaldspladser i Chicago, hvor kødet bare blev gravet ned. Der var mange ord, man ikke kunne tåle at høre; til sidst var det kun navne på byer og steder, som var til at holde ud. En undtagelse dannede også visse tal og visse datoer; de havde i det mindste betydningsindhold; abstrakte ord som ære, hæder, mod og hellig jord var uanstændige i sammenligning med de konkrete bynavne, vejenes tal, flodernes navne, regimenternes numre og de forskellige datoer. Gino var patriot, derfor sagde han en gang imellem noget, som skilte os ad, men han var en flink fyr, og jeg kunne godt forstå, han var patriot. Det var han født til. Han kørte med Peduzzi i vognen tilbage til Gorizia
    Jeppe Steen Møller Olsenhar citeretfor 5 år siden
    kornmod

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)