„Se, se det er jo slet ikke saa gal en Skrift, den lover godt.“ Købmanden lod sin Haand ganske let berøre Jørgens Skulder og saa endnu en Gang paa ham, saa vendte han sig hurtigt og gik atter ind i sin Ensomhed; men Jørgen saa efter ham, han vidste ikke, hvordan det kunde være, men han var glad ved sin Principal og følte, han vilde faa let ved at holde sit Løfte: at tjene ham tro; det var jo næsten, som han havde kendt ham i lange Tider.